De to tunesere, der er mistænkt for at planlægge mord på Muhammedtegner, kan ikke udvises uden at have været for en dommer. Det mener Jonas Christoffersen, cand.jur. og adjunkt i menneskerettigheder ved Københavns Universitet, ifølge Jyllands-Posten.
En paragraf i udlændingeloven giver myndighederne mulighed for at foretage en såkaldt administrativ udvisning, hvis en person mistænkes for at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Men det er ikke tilfældet i denne sag, mener Jonas Christoffersen.
"Hvis man dræber en privatperson, en bladtegner eller dig eller mig, så er det ikke terrorisme. Efter straffeloven er det terrorisme, hvis man begår forbrydelser, herunder drab, der kan påføre staten alvorlig skade. Et drab på en bladtegner påfører ikke staten alvorlig skade," siger han til Jyllands-Posten.
Skjult bevisførelse
Foruden to tunesiske statsborgere er en 40-årig mand med dansk statsborgerskab blevet anholdt. Han er dog blevet løsladt igen, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke mener at kunne føre en sag mod ham ved en domstol.
Den praksis undrer mandens forsvarer, Hennings Lyngsbo. Han mener, at PET kunne have nøjes med at tage en samtale med den 40-årige, når den hemmelige tjeneste alligevel vidste, at man ikke kunne få en domsfældelse. Han køber heller ikke PET's argument om kildebeskyttelse.
"PET kunne have ført sagen for lukkede døre og pålagt forsvarerne tavshed. Det har tjenesten ikke gjort. I stedet har den orienteret alle om, at den forhindrede et mord uden at føre beviser for det. Vi er nået så langt i kongeriget Danmark, at PET kan bruge skjult bevisførelse," siger Henning Lyngsbo til Jyllands-Posten.
[email protected]
En paragraf i udlændingeloven giver myndighederne mulighed for at foretage en såkaldt administrativ udvisning, hvis en person mistænkes for at udgøre en trussel mod statens sikkerhed. Men det er ikke tilfældet i denne sag, mener Jonas Christoffersen.
"Hvis man dræber en privatperson, en bladtegner eller dig eller mig, så er det ikke terrorisme. Efter straffeloven er det terrorisme, hvis man begår forbrydelser, herunder drab, der kan påføre staten alvorlig skade. Et drab på en bladtegner påfører ikke staten alvorlig skade," siger han til Jyllands-Posten.
Skjult bevisførelse
Foruden to tunesiske statsborgere er en 40-årig mand med dansk statsborgerskab blevet anholdt. Han er dog blevet løsladt igen, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke mener at kunne føre en sag mod ham ved en domstol.
Den praksis undrer mandens forsvarer, Hennings Lyngsbo. Han mener, at PET kunne have nøjes med at tage en samtale med den 40-årige, når den hemmelige tjeneste alligevel vidste, at man ikke kunne få en domsfældelse. Han køber heller ikke PET's argument om kildebeskyttelse.
"PET kunne have ført sagen for lukkede døre og pålagt forsvarerne tavshed. Det har tjenesten ikke gjort. I stedet har den orienteret alle om, at den forhindrede et mord uden at føre beviser for det. Vi er nået så langt i kongeriget Danmark, at PET kan bruge skjult bevisførelse," siger Henning Lyngsbo til Jyllands-Posten.
[email protected]
