Jonni Hansen anholdt under nazi-demonstration

Slettet Bruger,

18/08/2007

Det kom til slagsmål, da socialister i forskellige afskygninger stødte sammen i Kolding tidligere i dag. Under en demonstration til ære for nazisten Rudolph Hess blev medlemmerne af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse overfaldet af autonome, der overdængede dem med æg og andet kasteskyts, beretter ekstrabladet.dk.

Nazi-formanden Jonni Hansen blev arresteret efter at have overfaldet flere betjente. Anledningen var angiveligt, at en af politiets vogne var kørt ind i de demonstrerende nazister, og det fik
Jonni Hansen til at tæve løs på både politibilen og de tilløbende betjente.

En anden demonstrant blev også arresteret, efter at han havde sparket en indvandrerpige så hårdt i ryggen, at hun måtte fikseres og køres bort i ambulance. Men derudover er demonstrationen forløbet nogenlunde fredeligt, vurderer
vagthavende Frede Nissen:

"
Der har været nogle træfninger omkring Byparken, hvor demonstrationen skulle slutte. Men det har ikke været alvorligt. "

[email protected]

Kilde: