Jens Rohde tilbudt at blive EU-spidskandidat for Venstre

Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde skal måske være spidskandidat for Venstre ved næste sommers valg til Europaparlament

Slettet Bruger,

09/05/2008

Venstres tidligere politiske ordfører Jens Rohde skal måske være spidskandidat for Venstre ved næste sommers valg til Europaparlament. Ifølge Ritzaus oplysninger har et kandidatudvalg under ledelse af Venstres næstformand, finansminister Lars Løkke Rasmussen, nemlig tilbudt ham netop det.

På spørgsmålet om Jens Rohde kan bekræfte at have fået et sådan tilbud, svarer han Ritzau kortfattet:

"Jeg melder ud om min beslutning, når jeg har haft mulighed for at sidde over for Lars Løkke Rasmussen igen. Hvordan man vil fortolke det, må være op til en selv."

Lars Løkke Rasmussen vil ikke svare på, om kandidatudvalget har Jens Rohde på listen.

"Det ved jeg ikke, om vi har, altså, for det skal jeg jo ikke svare på. Vi har en proces for det her, som slutter ved vores landsmøde i november, så vi har god tid," siger Lars Løkke Rasmussen.

[email protected]

Kilde: