Jens Blauenfeldt beklager udtalelse om 11/9

Slettet Bruger,

12/09/2007

Af Ole Birk Olesen

DR-vært Jens Blauenfeldt beklager nu sine udtalelser om, hvad hans første tanker var, da han hørte om terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001.

I aftenshowet tirsdag aften udtalte han: "Jeg er faktisk lidt flov over at indrømme det, men jeg tænkte, 'hey, det er amerikanerne, nu får de smæk. Det har de rigtig godt af'.

En udtalelse, der af Venstres Søren Pind på 180Grader.dk er blevet udlagt som had til USA, men det afviser Jens Blauenfeldt i en pressemeddelelse fra DR:

"Jeg er absolut ikke anti-amerikansk i min grundholdning og har på ingen måder haft et ønske om at give udtryk for det. Nu, hvor jeg ser mine egne ord på tryk, kan jeg godt se, at de kan tolkes politisk. Det var under ingen omstændigheder min mening, og det er jeg ked af og beklager," lyder det.

Udtalelse i strid med DR-regler
Divisionschef Lisbet Lambert fra DR Programmer/aktualitet, som 'Aftenshowet' er en del af, siger, at Jens Blauenfeldts udtalelser klart er i strid med DR's regler for, hvad en medarbejder kan sige.

"Jeg er tilfreds med, at Jens Blauenfeldt kan se problemet, og at han accepterer, at han her er gået over stregen," siger hun.

DR besluttede onsdag, at Aftenshowets første del, hvor de uheldige udtalelser falder, ikke bliver genudsendt som planlagt onsdag eftermiddag.

[email protected]

Kilde: