Forleden var Marianne Jelved på tv for at kritisere Ny Alliances skattepolitik. Den vil skabe større økonomisk ulighed, lød det fra Jelved, og det vil hun ikke være med til. Men så frygteligt kan det vist heller ikke være med den ulighed. Det er mindre end fire år siden, at Marianne Jelved selv gjorde sig til fortaler for en skattepolitik, som meget minder om Ny Alliances. I en kronik i Berlingske Tidende i august 2003 skrev hun, at den maksimale skattesats efter hendes mening skulle være på 42 procent:
"I dag skal man tjene over 900 kr. for at kunne give en håndværker 100 kr. i hånden efter skat. Med en maksimal skat på ca. 42 pct. vil man kun skulle tjene godt 350 kr. for at give håndværkeren 100 kr. Det vil stort set fjerne den økonomiske begrundelse for sort arbejde, åbne op for et stort antal nye jobmuligheder og dermed øge arbejdsudbuddet dramatisk. Danskerne har næsten mistet troen på, at det kan lade sig gøre at få marginalskatten så langt ned, men det er faktisk muligt," skrev Marianne Jelved. Ordene var i øvrigt forfattet sammen med Anders Samuelsen.
Hvorfor nu denne kovending fra den radikale partileders side? Hvorfor denne populisme? Marianne Jelved har slået sig op på at være fornuftens og omtankens talerør på Christiansborg. Hun har vendt sig imod behagesygen i både Venstre og Socialdemokratiet. Jelved ville sige sandheden uden tanke på vælgernes reaktion - nogen måtte jo gøre det, når de andre svigtede. Og så dette? Pludselig taler hun dårligt om synspunkter, som hun selv havde for få år siden.
Den slags politikeradfærd havde hun ellers en markant kommentar til for et par måneder siden. Hun sagde: "Hvad skal man bruge politikere til, hvis man ikke kan regne med, at det, de siger, også er noget, de mener? Jeg synes, det giver mening i forhold til vælgerne, hvis man vil slås for det, man tror på, og ellers giver det ikke mening, og så fører det efter min opfattelse til politikerlede."
Hvad tror Marianne Jelved mon på? Det hun skrev i en kronik for mindre end fire år siden? Det hun sagde på tv for nylig? Eller tror Jelved måske bare på, at Ny Alliances fremstormen skal bremses, også selvom det betyder, at man ikke kan regne med, at det hun siger, også er det, hun mener?