"Ja tak, jeg vil gerne betale mere skat"

Slettet Bruger,

04/09/2007

Af IKKEMIG 2

"Danskerne siger nej til skattelettelser og ja til mere velfærd!" Sådan kunne en overskrift i en af Danmarks mange dagblade lyde. Mange meningsmålinger viser nemlig, at når folk bliver bedt om at vælge enten skattelettelser eller højere offentligt forbrug, er det ofte skattelettelserne, der må vige.

Men hvorfor ikke lade danskerne selv bestemme, hvor meget de vil betale i skat, spørger Ellen Trane Nørby, der sidder i Folketinget for Venstre.

"Lad os lave en ekstra rubrik på selvangivelsen, hvor disse bredskuldrede danskere, som gerne vil betale mere til velfærdsdanmark, kan få lov til at indbetale et valgfrit ekstrabeløb i skat," siger Ellen Trane Nørby til 180Grader.dk.

Holder også mund om buræg
"Hvis danskerne reelt mener, at de er villige til at betale mere i skat, så er det bare om at give dem muligheden for det."

Ellen Trane omtaler sit eget forslag med drillende ironi, og når man spørger ind til forslaget, indrømmer hun da også, at det ikke er helt alvorligt ment. Forslaget skal snarere advare hendes kolleger på Christiansborg mod at tage meningsmålinger alt for alvorligt.

"Én ting er, hvad folk svarer, når de har en opinionsmåler i røret; noget andet er, hvordan de opfører sig ude i det virkelige liv," siger Ellen Trane og peger på, at de fleste heller ikke er meget for at fortælle fremmede i telefonen, at de køber æg fra burhøns eller stemmer på Dansk Folkeparti.

[email protected]

Kilde: