Jægerkorpset og HOK ville ikke stoppe bog

Det spegede forløb om Thomas Ratsacks bog "Jæger - i krig med eliten" får nu føjet endnu en dimension til sig

Slettet Bruger,

08/10/2009

Det spegede forløb om Thomas Ratsacks bog "Jæger - i krig med eliten" får nu føjet endnu en dimension til sig. Hverken jægerkorpsets chef eller chefen for operationsdivisionen i Hærens Operative Kommando vurderede nemlig oprindelig, at bogens oplysninger var så nye og problematiske, at de burde forhindre en udgivelse, skriver politiken.dk på baggrund af oplysninger fra flere højtstående militære kilder.

"Holdningen var, at den ikke var rigtig farlig. Man skal ikke være merkonom i medievidenskab for at kunne regne ud, at hvis vi gjorde en stor sag ud af det, så ville det øge sikkerhedsrisikoen for soldaterne endnu mere, end hvis vi bare lod som ingenting og lod det passere," siger en af kilderne til politiken.dk.

Den fungerende forsvarschef Bjørn Bisserup bekræfter, at de to top-officerer på et møde i Forsvarsministeriet 9. september gav udtryk for, at bogens problematiske passager ikke var alvorlige nok til at forhindre bogens udgivelse. Samtidig er de fleste af oplysningerne var allerede tilgængelige på internettet og i bøger skrevet af amerikanske og britiske specialstyrkesoldater, forklarede de på mødet.

"Det er faktisk lidt chokerende. Vi har fået at vide, at der var en sikkerhedsrisiko ved denne her bog. Vi er aldrig blevet orienteret om, at de, der er tættere på det operative niveau, havde den modsatte vurdering," siger Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: