Jægere protesterer mod indhegning af LEGO-arvings jord: Vi vil også skyde dit vildt

Danmarks Jægerforbund er blevet så mopset over LEGO-arving Sofie Kirk-Kristiansens planer om at indhegne sine 1

Slettet Bruger,

21/10/2008

Danmarks Jægerforbund er blevet så mopset over LEGO-arving Sofie Kirk-Kristiansens planer om at indhegne sine 1.400 hektar af Klelund Plantage og skabe en dyrehave, at forbundet vil danne fælles front med Danmarks Naturfredningsforening for at stoppe det. Det skriver Ritzaus Bureau.

"Vildtet skal kunne bevæge sig frit, både for de mange, der gerne vil nyde dyrelivet og os, der også gerne vil skyde lidt af det," siger formanden for Danmarks Jægerforbund, Ole Roed Jakobsen, til Ritzau: "Det er en skæv udvikling for naturen i Danmark, at man begynder at hegne naturen ind for at have vildtet for sig selv."

I går aftes vurderede et enigt teknik- og miljøudvalg i Vejen Kommune, at en indhegning af området, som vil gøre det til Danmarks største dyrehave, er fuldt lovlig, og man bakkede op om ideen, som man mener vil sikre en større biologisk mangfoldighed.

Alligevel er Danmarks Naturfredningsforening også imod indhegningen.

[email protected]

Kilde: