It-kaos rammer gymnasieansøgninger

Folkeskoleelever har fra i år haft www

Slettet Bruger,

11/03/2009

Folkeskoleelever har fra i år haft www.optagelse.dk som eneste sted at gå hen, når de skal søge i gymnasiet eller på erhvervsuddannelser. Men systemet har været præget af overbelastning i en sådan grad, at Undervisningsministeriet har set sig nødsaget til at udvide ansøgningsfristen med en uge. Det skriver politiken.dk.

"Når man gør det obligatorisk at søge digitalt, så skal man være 100 procent sikker på, at det virker," siger formanden for gymnasierektorerne, Peter Kühlmann, til politiken.dk.

De forskellige uddannelsesinstitutioner får nu forsinket deres planlægning og eleverne må vente til efter påske på at vide, om de er kommet ind på deres ønskegymnasium. Og Peter Kühlmann frygter værre konsekvenser.

"Men det, jeg er mest bange for er, at nogle forældre og skoler tror, at de har sendt en ansøgning, og den så ikke er gået igennem alligevel," siger han til politiken.dk.

Hos Undervisningsministeriet afviser man den frygt og lover samtidig, at systemet fungerer optimalt, når der skal ansøgninger afsted til næste år.

[email protected]

Kilde: