Det iranske styre i Teheran fortsætter deres offensiv mod upassende borgeradfærd. Kvinders tøjstil og mænds frisurer har stået for skud, i går kom turen til internetbrugerne. I en storstilet aktion har iranske myndigheder undersøgt 470 netcaféer og kaffebarer og givet advarsel til 170 af dem, skriver Reuters. 24 af dem blev lukket helt.
"At bruge amoralske computerspil, gemme obskøne fotos...og tilstedværelsen af kvinder, der bar uanstændige hijabs var blandt grunde til, at nogle af dem blev lukket ned," forklarede Nader Sarkari, en lokal politichef.
"23 mennesker blev anholdt," forklarede han videre. 11 af dem var kvinder.
Caféaktionen falder oven i en vinterkampagne fra myndighedernes side, der skal gøre op med kvindelige tøjunoder, såsom at gå med bukser trukket ned i lange støvler, korte frakker og hatte i stedet for tørklæder.
"Vores folk vil have, at deres kvinder er i stand til at gå i gaderne med respekt og vil beskytte deres ære. Vores folk vil have et moralsk rent samfund," forklarede præsten Ahmad Khatami sine tilhørere under fredagsbønnen.
I en aktion, der minder mere om forhold vi kender fra hjemlige breddegrader inspicerede myndighederne for nylig 275 restauranter for at tilse, at det nye rygeforbud, der også inkluderer de populære vandpiber, blev overholdt. 138 restauranter modtog en advarsel og 17 blev lukket for ikke bare at have røg i køkkenet.
[email protected]