Iran bekæmper vestlig hårmode og lukker 24 herrefrisører

Slettet Bruger,

24/08/2007

Siden en kampagne påbegyndtes i Iran i april måned, er mere end 2.500 forretninger blevet lukket af det religiøse politi for at tillade at mænd og kvinder at omgås frit, og mere end 7.000 personer er blevet arresteret for at forstyrre den offentlige moral. Det skriver den italienske online avis, Adnkronos.

Senest har det religiøse politi lukket 24 herrefrisører for at plukke øjenbryn på mænd og tilbyde tatoveringer til kvinder.

"Vestlige frisurer" blev forbudt i Iran i slutningen af april måned og det religiøse politi sendte da advarsler ud til frisørsaloner i hele landet. Ikke alle tog tilsyneladende advarslen til sig, og det har resulteret i de seneste razziaer.

Advarslerne kom ugen efter, at poltiet søsatte en kampagne rettet mod unge kvinder, der ufordrede lovens grænser med kortere, lysere og i det hele taget mere sparsom beklædning. Under den iranske religiøse, lovgivning er kvinder pålagt at dække deres hår og bære lange løstsiddende tøj, for at skjule deres figur.

Straffen for at bryde denne lov kan være alt fra bøder til piskning og fængelsstraf.

[email protected]

Kilde: