Irakisk minister med millionhyre lader København forsørge fruen

Ekstra Bladets afsløringer af dansk-irakeres sociale bedrageri fortsætter i dag

Slettet Bruger,

06/09/2009

Ekstra Bladets afsløringer af dansk-irakeres sociale bedrageri fortsætter i dag. Avisen fortæller, at en af Iraks mest magtfulde mænd, senior-viceindenrigsminister Adnan Al-Assadi, der har dansk statsborgerskab, har kone og tre børn boende på Amager, hvor hustruen hver måned modtager kontanthjælp og boligsikring fra Københavns Kommune.

"Der er ingen tvivl om, at Al-Assadi tjener millioner af kroner i formel ministerløn, men han har mange andre uformelle indko´mster, der er langt større. Han tjener således store summer på, at det er ham, der sidder og bestemmer, hvilke grupper af folk, der kan komme op i systemet. Det er også ham, der bestemmer, hvilke kontrakter, indenrigsministeriet tegner. Og når han tildeler kontrakter til firmaer, så får han 10 procent af kontraktens pålydende," siger Helle Lykke Nielsen, en af Danmarks førende Mellemøst-eksperter, til Ekstra Bladet.

Dansk lov giver normalt pligt til at forsørge sin ægtefælle. En pligt, som Ankestyrelsen i flere afgørelser har fastslået også gælder, hvis man bor eller arbejder i udlandet. Dog ikke en pligt, der umiddelbart gør det store indtryk på Adnan Al-Assadi.

"Jeg vil gerne have, at min familie kommer hjem til Irak. Gør de det, forsørger jeg dem gerne," skriver han i en mail til Ekstra Bladet.

[email protected]

Kilde: