Ingen ekstra SU til far ved skilsmisse

Selvom et barn bor skiftevis én uge hos sin studerende far og én uge hos sin studerende mor, er det kun moderen, der får tildelt ekstra SU til at...

Slettet Bruger,

31/08/2009

Selvom et barn bor skiftevis én uge hos sin studerende far og én uge hos sin studerende mor, er det kun moderen, der får tildelt ekstra SU til at dække udgifter til bleer, børnehave og babymos. Det skriver dagbladet Information.

Det er nemlig kun den forælder, hvor barnet har sin folkeregisteradresse, der kan få det såkaldte Enlige forsørger tillæg. I praksis betyder det, at 95 procent af alle, der får tilskuddet, er mødrene. Så mens mor får dobbelt SU, får far ingenting, uanset hvor meget han har barnet boende.

Det fører ofte til store frustrationer hos mandlige studerende, der føler sig snydt, fortæller Lars Hansen, der er talsmand for Foreningen Far. Han antager, at der i gennemsnit ringer én frustreret far om dagen for at søge rådgivning om netop denne problemstilling:

"Vi har hvert eneste år en masse henvendelser fra nogle, som simpelthen ikke forstår det her. Og det er da også fuldstændig oldnordisk og en lille smule skræmmende, at man ikke ser på begge forældre, men kun på den ene," siger han til Information.

Socialdemokraternes videnskabsordfører, Kirsten Brosbøll, mener, at problemet er så stort, at partierne omkring SU-forliget må rejse sagen på næstkommende møde:

"Der kan være forældre, som kommer til at sidde ganske urimeligt i det i forhold til den anden part. Derfor er vi nødt til at tage en snak om det i SU-forligskredsen," siger hun til Information.

[email protected]

Kilde: