Hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde håbet, at en afskaffelse af de danske forbehold ville lette vejen til en toppost i det europæiske, må han nu se sine karriereplaner kuldkastede. Efter det irske nej til Lissabon-traktaten er planerne om en dansk folkeafstemning blevet udsat, vurderer eksperter over for politiken.dk.
"Køreplanen er kastet i grus, og der bliver ingen folkeafstemning om forbeholdene i efteråret. Det tør jeg godt sige med sikkerhed," siger Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, til politiken.dk.
Ingen grund til afstemning
I regeringsgrundlaget bebudes det, at befolkningen skal til stemmeurnerne for at afgøre fremtiden for de danske forbehold. Det drejer sig om undtagelserne på området for forsvarssamarbejde, det retslige samarbejde og indførelsen af euroen.
Men med det irske nej er argumentet for en dansk afstemning forsvundet, mener Marlene Wind.
"Der er ingen chancer for, at det bliver til noget i denne omgang. Folkeafstemningen er hægtet op på, at vi får Lissabontraktaten 1. januar 2009 og derfor skal fjerne forbeholdende. Men irerne skal jo stemme igen, og før det er på plads, vil Anders Fogh og ja-siden aldrig forsøge at fjerne forbeholdene, " siger hun.
Usikkert traktatgrundlag
Hun får opbakning fra Henrik Larsen, Jean Monnet-professor ved KU og ekspert i de danske forbehold.
"Når traktatgrundlaget er usikkert, må regeringen nødvendigvis udskyde folkeafstemningen. Så den bliver i hvert fald ikke gennemført i 2009", siger Henrik Larsen til politiken.dk.
[email protected]
"Køreplanen er kastet i grus, og der bliver ingen folkeafstemning om forbeholdene i efteråret. Det tør jeg godt sige med sikkerhed," siger Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, til politiken.dk.
Ingen grund til afstemning
I regeringsgrundlaget bebudes det, at befolkningen skal til stemmeurnerne for at afgøre fremtiden for de danske forbehold. Det drejer sig om undtagelserne på området for forsvarssamarbejde, det retslige samarbejde og indførelsen af euroen.
Men med det irske nej er argumentet for en dansk afstemning forsvundet, mener Marlene Wind.
"Der er ingen chancer for, at det bliver til noget i denne omgang. Folkeafstemningen er hægtet op på, at vi får Lissabontraktaten 1. januar 2009 og derfor skal fjerne forbeholdende. Men irerne skal jo stemme igen, og før det er på plads, vil Anders Fogh og ja-siden aldrig forsøge at fjerne forbeholdene, " siger hun.
Usikkert traktatgrundlag
Hun får opbakning fra Henrik Larsen, Jean Monnet-professor ved KU og ekspert i de danske forbehold.
"Når traktatgrundlaget er usikkert, må regeringen nødvendigvis udskyde folkeafstemningen. Så den bliver i hvert fald ikke gennemført i 2009", siger Henrik Larsen til politiken.dk.
[email protected]
