Det er tilsyneladende ikke af hensyn til deres mænd, fædre eller brødre, at muslimske kvinder i Danmark har tørklæde på hovedet. I hvert fald er det i højere grad kvinderne selv, der finder det vigtigt at gå med tørklæde, end det er mændene, viser en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Catinét. Det skriver Nyhedsavisen.
391 kvinder og 321 mænd med anden etnisk baggrund end dansk er blevet spurgt om deres holdning til tørklæder. 42 procent af kvinderne siger, at tørklædet er "vigtigt" eller "meget vigtigt", mens det blandt mændene kun er 29 procent, der svarer det samme.
"At bære tørklæde ser i høj grad ud til at være kvindernes eget valg. Det spiller ikke den store rolle for mændenes vedkommende," konkluderer undersøgelsen, og det billede bekræftes af forsker Camilla Elg fra Aalborg Universitet, der har skrevet en ph.d. om indvandrerkvinder og deres påklædning.
"Jeg har ikke hørt kvinder sige, at de gør det, fordi deres mænd eller fædre siger, at de skal. Det er en massiv fordom, at det er den almindelige årsag. Der er mange andre grunde, men det er oftest en personlig handling," siger hun til Nyhedsavisen.
Påstanden om, at kvinder undertrykkes af tørklædet er bl.a. fremtrædende i argumentationen fra Dansk Folkeparti og den feministiske gruppe "Kvinder for frihed".
[email protected]