Indvandrere vil ikke integreres i privatskolerne

Slettet Bruger,

20/12/2007

Privatskoler skal løfte deres del af integrationsopgaven og ændre deres etniske profil. Sådan har det lydt i mange år, men nu viser et nyt forsøg i Københavns Kommune, at det ikke er privatskolerne, der er ansvarlige for det manglende tyrkiske og somaliske optag. Selv når indvandrere får pladser stillet frit til rådighed, ønsker de ikke, at deres børn bliver optaget på privatskolerne. Det skriver Berlingske Tidende.

"De tosprogede er bange for det fremmede. De er bange for den fremmede kultur på privatskolerne, og de er bange for, at de etnisk danske børn skal mobbe dem, fordi de er tosprogede. Desuden er de glade for deres folkeskole og synes, at der er for langt til privatskolerne. Det kræver mere tid. Som i al integration handler det om at skabe mere dialog og tillid," siger børne- og ungdomsborgmester i København Bo Asmus Kjeldgaard til Berlingske Tidende.

Fem privatskoler har meldt sig som deltagere i projekt "Skoler på X og tværs" hvor Københavns Kommune betaler skolepenge til børn, der kommer fra økonomisk svage stillede familier med anden etnisk baggrund. oprindelig havde kommunen ønsket sig ti deltagende skoler, men da kun halvdelen har meldt sig, fik det for nylig integrationsborgmester Jakob Hougaard til igen at kritisere privatskolerne. Nu kommer boomerangen tilbage.

"Vi vil gerne være med til at løfte integrationsopgaven. Vi har leveret varen, men det har kommunen ikke. Når Jacob Hougaard siger, at det er for sløvt af friskolerne, så må jeg sige, at kritikken er skudt forbi," siger Ebbe Liliendal Jørgensen, formand for Dansk Friskoleforening.

Erkender at projektet er mislykkedes
København har reklameret for projektet i kommunens børnehaver uden den store succes. I øjeblikket ser det ud til, at et en eller to af de deltagende skoler
vil modtage et par tosprogede elever.

"Jeg tror, at der er par enkelte børn på bedding, men grundlæggende må vi sige, at det ikke er lykkedes. Den frie skolesektor har leveret varen, men vi må erkende, at vi fra kommunens siden har undervurderet, hvor svært det er at finde forældre, der vil have børn i den ordning," medgiver Søren Hegnby, der leder Kontoret for Integration og Mangfoldighed i Københavns Kommune

[email protected]

Kilde: