Mange indvandrerforældre har den opfattelse, at vejen ind i det danske samfundet går gennem uddannelse og prestige, og flere og flere familier presser deres børn hårdt for at få dem til at tage lange uddannelser. Det skriver Nordjyske Stiftstidende og Fyens Stiftstidende.
"Det er nærmest blevet et mantra, der hastigt spreder sig rundt i indvandrerkredse. Man ser endda konkurrencer mellem familierne om, hvis unger der klarer sig bedst," siger Flemming Mikkelsen fra Center fra Ungdomsforskning til de to aviser.
Også skolevejlederne oplever i stigende grad, at forældrene blander sig i børnenes uddannelsesvalg, og en rundspørge foretaget af Catinét i februar viser, at ni ud af ti indvandrerforældre har forventninger om, at deres børn overhaler dem uddannelsesmæssigt. Noget, kun halvdelen af de danske forældre svarer bekræftende på.
Og det skyldes ikke kun, at de danske forældre allerede er højere uddannet end størstedelen af indvandrerne, mener integrationsforsker Martin Bak Jørgensen fra Aalborg Universitet.
"Familierne er omsider ved at få øjnene op for, at tre til fem år brugt på uddannelse i det lange løb giver bedre økonomi og anerkendelse end de slidsomme penge, man kan tjene på pizzeriaer og taxature," siger han.
Også indvandrernes rolle i samfundet er af betydning:
"Mange har en idé om, at de bliver nødt til at gøre det lidt bedre end danskere, hvis de skal opnå social accept. Selvom de ikke kan hjælpe med lektierne, stiller de strengere krav til lektielæsning og bruger mere tid på at sætte sig ind i børnenes uddannelser end mange danske forældre, der i højere grad mener, at det er op til børnene selv at bestemme," siger Martin Bak Jørgensen til Nordjyske Stiftstidende og Fyens Stiftstidende.
[email protected]
"Det er nærmest blevet et mantra, der hastigt spreder sig rundt i indvandrerkredse. Man ser endda konkurrencer mellem familierne om, hvis unger der klarer sig bedst," siger Flemming Mikkelsen fra Center fra Ungdomsforskning til de to aviser.
Også skolevejlederne oplever i stigende grad, at forældrene blander sig i børnenes uddannelsesvalg, og en rundspørge foretaget af Catinét i februar viser, at ni ud af ti indvandrerforældre har forventninger om, at deres børn overhaler dem uddannelsesmæssigt. Noget, kun halvdelen af de danske forældre svarer bekræftende på.
Og det skyldes ikke kun, at de danske forældre allerede er højere uddannet end størstedelen af indvandrerne, mener integrationsforsker Martin Bak Jørgensen fra Aalborg Universitet.
"Familierne er omsider ved at få øjnene op for, at tre til fem år brugt på uddannelse i det lange løb giver bedre økonomi og anerkendelse end de slidsomme penge, man kan tjene på pizzeriaer og taxature," siger han.
Også indvandrernes rolle i samfundet er af betydning:
"Mange har en idé om, at de bliver nødt til at gøre det lidt bedre end danskere, hvis de skal opnå social accept. Selvom de ikke kan hjælpe med lektierne, stiller de strengere krav til lektielæsning og bruger mere tid på at sætte sig ind i børnenes uddannelser end mange danske forældre, der i højere grad mener, at det er op til børnene selv at bestemme," siger Martin Bak Jørgensen til Nordjyske Stiftstidende og Fyens Stiftstidende.
[email protected]
