Af Lisbet Røge Jensen
Nogle gange går der bare hverdag i den. Så får man ikke lige læst i den bog, man var i gang med, man får ikke fulgt med i, hvorfor integrationsministeren giver stumme interviews, og man kan ikke helt gennemskue, hvem der har slået Stein Bagger, hvem han har slået ned, hvilken bestyrelsesformand eller entertainer der føler sig slået, og hvad Jønke egentlig har med finanskrisen at gøre.Det er de dage, hvor man læser for mange dameblade, surfer formålsløst på nettet eller bruger to stive timer i Føtex blot for at komme derfra med 10 Prince og en Yankiebar, selvom man ikke længere må ryge nogen steder og i øvrigt bliver kaldt til ekstraordinær skole-hjem samtale, hvis man spiser for meget chokolade.
Hverdagen går for et kort øjeblik i stå, når man drømmer om provenu ved salg af lejlighed. Den lottogevinst, den fordobling af værdien af ens aktiver, som er opnået på overnaturlig vis og meget kort tid. Drømmeboligboblen brister, når vurderingsdamen kommer på besøg og beklagende påpeger, at stueloftet er ulovligt, fordi materialet afgiver giftige dampe, når det brænder. Det brænder godt nok ikke så tit, men hvis man ikke går i brædderne af det, så gør man det nok af fugten på badeværelset, hvor faldet ikke opfylder kravene. Loven er godt nok ændret siden loft og badeværelse blev til, og hvem kunne regne det ud? Men sidste tilfældige mand hænger på regningen, og desuden er det, med damens ord, nok en god idé at få udbedret forholdene, når nu man "har sådan en lille trold at tænke på". Reglerne er jo for vores eget bedste. Tak for det.
Så hører man, mens man ordner momsregnskab og tilbagebetaler SU, med et halvt øre i nyhederne, at man vil nappe nogle flere services fra de ældre, at der skal være tvungen mad i daginstitutionerne, og så er der noget med en afgiftsnedsættelse på biler. Men det er vist kun grønne biler; "Man" vil jo gerne opfordre til "miljørigtig" kørsel, som måske er lig ingen kørsel. "Man" vil i det hele taget vist nok gerne opfordre til en hel masse. Og "at opfordre" er så vidt vides hverdagsudtryk for "at tvinge", men det lader til, at ingen længere bider mærke i det, og når der går hverdag i den, har man heller ikke rigtig tid til at hænge sig i detaljerne. Så glemmer man lidt, at velfærdsministeren var socialdemokrat, at klimaministeren både kan flyve og have det hele i munden, og at sundhedsministeren synes usund. Istedet hæfter man sig ved, at Anne-Mette fik lange, slanke ben i den der latindans og faktisk så meget godt ud i skinnende nyloner. Og egentlig var det vel også kun rimeligt, at statsministerfrue- og pædagogs mand dukkede op til afdansningsballet, for det hele skal vel ikke handle om hans karriere?
Det er nemlig vigtigt, at man opfordrer kvinderne til at komme ud, helt derud - ikke bare på jobmarkedet, men ud og op, op, op ad karrierestigen, så de, med en venstresnoet og snusfornuftig politikers ord, ikke bliver holdt hjemme ved kødgryderne. De er nemlig nogle farlige nogle, de der kødgryder. Specielt hvis ingredienserne er fra Slagteren ved Kultorvet, som godt nok sælger økologisk kød, men alligevel engang fik en sur smiley, fordi hans måde at ernære sig på ikke opfylder de krav om marinerede ænder, man gerne vil opfordre de næringsdrivende til at følge. Det er vist fair nok. Det er i hvert fald til vores eget bedste, for det er så svært, så svært at gennemskue alt det der med at marinere ænder og drive slagter, og bare fordi folket år efter år står i alenlange køer, når slagtermesteren sælger statskontrolleret økologiske ænder, er det jo ikke automatisk statskontrolleret smileysk. Og hvordan ville vores hverdag dog ikke spænde an, hvis vi måtte undvære alle de statskontroller til at sikre vores mad, børnepasning, fladskærm, elforsyning, spisevaner, forbrugsvaner og alle de andre dårlige vaner, som dog gerne skulle blive færre og færre, i takt med at opfordringerne bliver flere og flere.
Ville hverdagen, hvad enten den består af kødgryder, karriere eller kamikaze-livsstil, mon overhovedet hænge sammen?
Lisbet Røge Jensen er stud. merc. og blogger på KapitaLisbet.blogspot.com
