Hver tiende universitetsstuderende laver intet for sin SU

Ti procent af de humaniora-studerende på Syddansk Universitet møder aldrig op til undervisning, afleverer ingen opgaver og glimrer ved deres fravær...

Slettet Bruger,

07/08/2008

Ti procent af de humaniora-studerende på Syddansk Universitet møder aldrig op til undervisning, afleverer ingen opgaver og glimrer ved deres fravær til eksamenerne, skriver Berlingske Tidende. Og det er helt repræsentativt for andre studieretninger og universiteter, fortæller studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet: De fleste universiteter har en gruppe på 10-15 procent af de studerende, som er "upassende studiemæssigt inaktive".

På Syddansk Universitet vil man nu gøre noget ved problemet. I første omgang vil fakultetet kontakte de 522 studerende, det drejer sig om, og give dem et par måneder til at overveje, om de vil i gang igen - hvis der ikke er respons, vil de blive skrevet ud omkring jul, forklarer dekan Flemming G. Andersen.

"Vores mål er selvfølgelig, at de kommer tilbage, så vi bruger denne her anledning til at komme i kontakt med dem, og det vil være det allerbedste, hvis de går i gang med studierne igen," siger han til Berlingske Tidende.

På Århus Universitet har man haft gode erfaringer med et lignende initiativ.

[email protected]

Kilde: