Hver fjerde på den hastigt ekspanderende fleksjob-ordning, som sikrer fuldtidsløn til danskere, der kun arbejder deltids, har slet ingen skavanker, der kan begrunde, at de er på ordningen. Det fremgår af nye tal fra Socialforskningsintituttet ifølge Berlingske Tidende.
Det får nu både Dansk Arbejdsgiverforening og tænketanken CEPOS til at foreslå, at fleksjobberne gennemgås med tættekam for at finde ud af, hvem der i virkeligheden burde være i helt ordinær beskæftigelse.
"Sådan en revurdering er noget, man har haft gode erfaringer med i Holland, hvor man revurderede førtidspensionister under 50 år for et par år siden. Op mod 35 procent kom enten helt ud af førtidspensionsordningen eller kom ned på en reduceret ydelse," siger Anders Borup Christensen, økonom i CEPOS, til Berlingske Tidende.
Opgørelsen fra Socialforskningsinstituttet er lavet ved simpelthen at spørge fleksjobberne, om de har skavanker. Af deres svar fremgår det, at det har 23 procent ikke.
"Når næsten hver fjerde fleksjobber ikke oplyser at have en konkret funktionsnedsættelse, er det et spørgsmål, om ikke man bør være mere ambitiøs på deres vegne," siger chefkonsulent Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Fleksjobordningen blev indført i 1998. Meningen med den var, at mange, som ellers ville komme på førtidspension, skulle hjælpes til at komme i støttet beskæftigelse. Sidenhen er der også kommet færre på førtidspension, men faldet modsvares af en større stigning i antallet af danskere i fleksjob, skånejob eller på ledighedsydelse - en ydelse til folk, som venter på et fleksjob. Netto er der kommet små 20.000 flere i støttet arbejde, på ledighedsydelse eller førtidspension, skriver Berlingske Tidende.
[email protected]
Det får nu både Dansk Arbejdsgiverforening og tænketanken CEPOS til at foreslå, at fleksjobberne gennemgås med tættekam for at finde ud af, hvem der i virkeligheden burde være i helt ordinær beskæftigelse.
"Sådan en revurdering er noget, man har haft gode erfaringer med i Holland, hvor man revurderede førtidspensionister under 50 år for et par år siden. Op mod 35 procent kom enten helt ud af førtidspensionsordningen eller kom ned på en reduceret ydelse," siger Anders Borup Christensen, økonom i CEPOS, til Berlingske Tidende.
Opgørelsen fra Socialforskningsinstituttet er lavet ved simpelthen at spørge fleksjobberne, om de har skavanker. Af deres svar fremgår det, at det har 23 procent ikke.
"Når næsten hver fjerde fleksjobber ikke oplyser at have en konkret funktionsnedsættelse, er det et spørgsmål, om ikke man bør være mere ambitiøs på deres vegne," siger chefkonsulent Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Fleksjobordningen blev indført i 1998. Meningen med den var, at mange, som ellers ville komme på førtidspension, skulle hjælpes til at komme i støttet beskæftigelse. Sidenhen er der også kommet færre på førtidspension, men faldet modsvares af en større stigning i antallet af danskere i fleksjob, skånejob eller på ledighedsydelse - en ydelse til folk, som venter på et fleksjob. Netto er der kommet små 20.000 flere i støttet arbejde, på ledighedsydelse eller førtidspension, skriver Berlingske Tidende.
[email protected]
