Hver fjerde "enlig" svindler med tilskud

Cirka hver fjerde sag, hvor en mor modtager offentligt tilskud på grund af hendes status som enlig, er i virkeligheden svindel, fortæller kommuna...

Slettet Bruger,

19/12/2008

Cirka hver fjerde sag, hvor en mor modtager offentligt tilskud på grund af hendes status som enlig, er i virkeligheden svindel, fortæller kommunale medarbejdere, der opklrarer socialt bedrageri. Det skriver jp.dk. En af de mest udbredte varianter er såkaldte "fædrehoteller", hvor manden skifter adresse og "flytter sammen" med fem-seks andre enlige mænd. Et fænomen, der ifølge de kommunale kontrolgrupper særligt ses i indvandrermiljøer.

"Det er noget, som vi støder på forholdsvist tit. Det er populært at arrangere sig på denne måde for at camouflere et reelt samliv. Adressen skal helst være så billig som muligt, for jo mere kan man optimere snyderiet," siger kontorchef Allan Ramsgaard, der er leder af Aalborg Kommunes kontrolgruppe, til jp.dk.

I Høje Taastrup har kommunen gennemført en gennemgribende revision af 1.200 enlige mødre, hvoraf de 300 reelt boede med en samlever.

"Risikoen for at blive opdaget er mange steder lille, og måske er tallet endnu højere," siger kommunens kontrolgruppechef Ole Seidling.

Ole Seidling henviser nemlig til, at kommunen kun kan kontrollere parforhold, hvor man i forvejen kender til faderens eksistens. Mødre, der møder nye mænd, der bliver samlevende uden Folkeregisterets vidende, har reelt frit slag til at fortsætte med at hæve offentlige ydelser. Typisk i størrelsesordenen 90.000 kroner pr. familie.

To milliarder på landsplan

Hvis tallene for Høje Taastrup er dækkende for resten af landet svindles der for mere end to milliarder kroner på landsplan. Det får nu velfærdsminister Karen Jespersen til at ville kigge nærmere på "fædrehotellerne", en metode hun kalder "moralsk forkastelig".

"Der er jo netop ikke tale om enlige, men om samlevende par, der snyder for at få de enliges ydelser. Tilliden mellem borgerne i Danmark er tårnhøj. Der er et klart lighedstegn mellem tillid og et velfungerende samfund. Men hvis vi oplever for meget snyd, så bliver vi mistænksomme, og dermed sættes tilliden over styr. Det er farligt for et samfund," siger Karen Jespersen til jp.dk.

[email protected]

Kilde: