Hver femte overvejer at droppe fagforeningen

Slettet Bruger,

19/09/2007

Mange lønmodtagere flirter med tanken om at spare deres fagforeningskontingent. En undersøgelse foretaget af forskere med tilknytning til Aalborg Universitet, viser at 20 procent af fagbevægelsens medlemmer overvejer at melde sig ud, Det skriver Berlingske Tidende i dag.

"Hvis 20 eller bare 10 procent meldte sig, så ville det være særdeles smerteligt for fagbevægelsen. Men selv om fagforeningerne mister medlemmer, så er det langt fra i det antal," udtaler Steen Scheuer, en af arbejdsmarkedsforskerne bag undersøgelsen.

Folk, der overvejer at melde sig ud, gør det først og fremmest af to grunde. Dels mener mange at kontingenterne er for høje, dels synes de ikke, at fagbevægelsen varetager deres interesser. Kun hver fjerde lønmodtager svarer i undersøgelse, at de synes fagbevægelsens ledelse handler helt i overensstemmelse med medlemmernes interesser.

"Det viser, at der er langt fra top til bund, og at det er noget vi skal arbejde med. For eksempel tror jeg, at mange medlemmer har svært ved at kende deres egne krav til overenskomsterne, når de er blevet prioriteret på den overordnede liste. Her er vi for dårlige til at fortælle om alle mellemregningerne," mener Bente Sorgenfrey, formand for sygeplejersker, lærere og politibetjente i FTF.

på et punkt er der dog klar opbakning til dele af fagbevægelsen. 74 procent af de adspurgte er imod at fagforeningen støtter politiske partier økonomisk.

[email protected]

Kilde: