Hver anden DF-vælger: I orden at slå sine børn

42 pct

Slettet Bruger,

17/05/2009

42 pct. af Dansk Folkepartis vælgere siger, at det er helt acceptabelt eller overvejende acceptabelt at bruge en lussing eller en endefuld i børneopdragelsen, viser en undersøgelse fra konsulenthuset Capacent, som er lavet for Politiken.

Til sammenligning mener 13 pct. af den øvrige vælgerskare, at det er acceptabelt at slå sine børn, på trods af, at det blev gjort ulovligt i 1997.

Dansk Folkepartis næstformand Peter Skaarup tror ikke på, at en stor del af partiets vælgere reelt vil slå deres børn:

"Jeg tror, tallene er udtryk for, at vælgerne er blevet påvirket af diskussionen om, hvad politikerne skal blande sig i. Vi var uenige i, at staten skulle blande sig, da loven blev vedtaget. Det kommer til udtryk her, for selvfølgelig skal man ikke slå sine børn. Man skal opdrage dem verbalt med konsekvens og omsorg," siger han til Politiken.

Dansk Folkepartis vælgere har også en højere accept af sort arbejde end andre vælgergrupper. Mens 41 pct. af Dansk Folkepartis vælgere ser sort arbejde som acceptabelt, så mener et gennemsnit på 14 pct. af de øvrige vælgere, at det er i orden at arbejde sort.

[email protected]

Kilde: