Af Henrik Sørensen
Der var engang, man i Danmark omtalte Sverige som forbuds-Sverige. Landethvor alting var forbudt - modsat Danmark hvor "alt" var tilladt. Mogens Behrendts bog om forbuds-Sverige i 80'erne bekræftede os i, at Danmark var landet, hvor alt var tilladt - modsat Sverige, hvor der var love mod alting.
Hvor var det dejligt at være dansker - vi kunne give hinanden det indforståede blik, at i Danmark behøvede vi ikke alle de forbud. Her kunne vi tage vare på os selv og hinanden, uden at den store stat skulle fortælle os, hvad vi skulle.
Meget kan man imidlertid kalde vores svenske venner, men at de skulle være et forbudsland og Danmark landet uden forbud og kontrol, det har ikke noget med virkeligheden i dag at gøre.
Danmark er ved at udvikle sig til et forbuds- og kontrolland, hvor regler og forbud regulerer vores daglige færden.
Det er, som om forbud er tidens svar på det gode liv og samfund!
Forbud skal hjælpe os til længere og bedre liv samt gøre os til bedre borgere. Et ædelt formål.
Politikere fra alle partier og alle mulige organisationer er altid leveringsdygtige i god statsopdragelse og forbud. Og medierne er villige mikrofonholdere for alle forbudspolitikerne og organisationerne.
Men når vi tager imod statens mange love, regler og forbud i kampen for det gode live, frasiger vi os også vores ret til at bestemme over ikke bare vores krop, men også vores sjæl. Til folketinget samt diverse råd og organisationer, til alle de såkaldte eksperter, som ved bedre end du og jeg!
Dommeres påklædning skal underkastes et forbud mod religiøse symboler, brændeovne skal forbydes, hjemmesider om anoreksi oprettes, krav om statsautoriserede tatovører og piercere eller forbud mod schweizerknive. Indvandrere skal tvinges til at sende deres børn i daginstitution. Forbud mod at kvinder må bestemme over deres egen krop og seksualitet og være prostitueret eller forbud mod bander. Listen af forslag til forbud og statslig tvang er nærmest uendelig.
Men vil alle de forbud og påbud gøre os mere lykkelige, og virker de?
Nej, de fleste af de forbud, som foreslås, virker ikke, og gør os ikke mere lykkelige. Forbud tager det personlige ansvar fra hver enkelt af os.
Hvad er det, der får Dansk Folkeparti til at tro, at Hells Angels vil opløse sig selv, hvis Folketinget vedtager en lov mod bander. Og at kriminaliteten vil forsvinde. Det er der vel ikke nogen fornuftige mennesker, der tror på. Der var jo kriminalitet, før Hells Angles kom til landet.
Og selvom Sverige har forbudt køb af prostitution, så findes der i Sverige stadigvæk kvinder og mænd, som sælger seksuelle ydelser. Så forbuddet gør ingen nytte.
Forbuddene giver ikke andet end en "feel good"-fornemmelse for forslagsstillerne. Men de har ikke løst noget med forbuddet.
Forbud, regler og påbud er sikkert ment i en god mening, men de fratager os vores ansvar for at handle fornuftigt. Vores "parader", når vi omgås med andre mennesker sænkes, og vi slår den "sunde fornuft fra". For uanset hvor dumt vi handler, så skal der være en regel eller et forbud, som forhindrer, at der sker os noget dårligt.
Når det personlige ansvar bliver taget fra os, så bliver samfundet fattigere - ikke bare åndeligt, men også økonomisk. Forbud handler om at tage muligheder og retten til at bestemme over vores eget liv fra hver enkelt af os. Og det skal vi bekæmpe.
Forbud på forbud gør os ikke mere lykkelige!
Nuvel visse forbud har sin berettigelse. Du må ikke slå ihjel, stjæle, eller kører over for rødt. Det er eksempler på forbud, som giver mening, og derfor bliver overholdt. Ikke fordi de er forbud, men alene fordi det er sund fornuft.
Men problemet med de mange forbud, som diverse politikere og organisationer vil berige danskerne med, er at de hverken er fornuftige eller rationelle. Forbuddene tager alene udgangspunkt i forskellige politiske og moralske holdninger.
Og med hvilken ret har 51 % retten til at bestemme over 49 % af befolkningen?
Hvorfor må rygere ikke mødes på deres stamcafe og nyde en cigaret? De fleste rygere ved, at rygning ikke er den sundeste beskæftigelse. Men hvis rygerne selv betaler for deres last og holder sig på deres enemærker, så skal cafe latte-folket blande sig uden om.
Måske har de deres egne laster som weekendnarkomaner på kokain?
Men som Luther sagde, så er det nemmere, at se splinten i sin broders øje end bjælken i sit eget.
Måske er der nogle danskere, som hellere vil "leve stærkt - dø ung" end at "leve kedeligt - leve længe". Det er deres valg - ikke alle mulige andres.
De eneste alle disse forbud gavner, er bureaukraterne, der har gjort "det gode liv" til deres levevej. For med forbud følger kampagner og endnu mere administration, der skaffer arbejde til reklamebureauer og endnu flere offentlige ansatte til at kontrollere og vejlede. Og alt dette for vores surt tjente penge.
Det må kunne gøres bedre. Vi har brug for færre - ikke flere forbud og regler fra moraliserende politikere og organisationer.
Vi må give det enkelte menneske mere frihed til at bestemme over sig selv. For mig som konservativ er frihed under ansvar en vigtig rettesnor. Frihed under ansvar betyder, at jeg har lov til at leve mit eget liv på godt og ondt uden indblanding fra andre, så længe de ikke går ud over andre mennesker.
Og jeg har selv ansvaret for resultatet af mine handlinger.
Alle har vel taget sig selv i at ønske et forbud mod et eller andet. Men for de fleste gør det sig formodentligt gældende, at forbuddet rammer andre ikke os selv. For vi er jo så fornuftige.
Men hvad er det lige, der får os selv til at tro, at vi er så meget bedre end vores sidemænd! Vi er jo alle mennesker på godt og ondt.
Og forbud skader også udviklingen i samfundet. Mange ting, som vi i dag tager som en selvfølge og er glade for, var engang nyt og udfordrende for samfundet. Tænk hvis samfundet havde forbudt det nye og spændende. Rockmusik blev af nogen anset som farligt i 50'erne. Hvis de havde haft held til at få det forbudt, så havde vi ikke haft noget Beatles eller Rolling Stones.
Politikerne må stoppe deres trang til konstant at lave nye forbud som svaret på "alt ondt" i samfundet. Vi er mennesker på godt og ondt, og skal have lov til at leve vores eget liv i frihed under ansvar.
Det bliver både samfundet som et hele og vi som individer rigere af - ikke kun økonomisk men også åndeligt!
Henrik Sørensen er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Gladsaxe
