En erstatning for de prisstigninger, de ikke har fået på deres huse, mens de var berørte af af en potentiel eksproprieringstrussel. Det er hvad en gruppe husejere i Glostrup, ifølge Jyllands-Posten, nu kræver af Trafikstyrelsen. Fra de første planer om en udvidelse af togstrækningen mellem København og Ringsted kom for mere end ti år siden, har styrelsen nemlig varslet, at grundene kunne komme i fare for ekspropriation. Og det har kostet dyrt i en tid med stigende huspriser, mener husejerne.
"Vi er ved at rigtig trætte af det. Man føler sig fuldstændig fastlåst. Ingen har været interesserede i at købe et hus med en trussel om ekspropriation hængende over hovedet," siger Hanne Ryborg.
Sammen med fem andre husejere har Hanne og Jens Ryborg derfor, gennem advokat Steen Petersen, sendt et erstatningskrav til Trafikstyrelsen. Og Steen Petersen er klar til at tage sagen til retten, hvis Trafikstyrelsen ikke betaler klienterne kompensation.
"Mine klienter har været og er stavnsbundet til deres ejendomme i en meget lang periode, og reservationerne svaret til en de facto ekspropriation - men uden at der har været ydet en passende kompensation. Staten har lagt sin klamme hånd på de her menneskers ejendom over en årrække, og det er krænkende for deres menneskerettigheder," siger Steen Petersen.
Juraprofessor: Principiel sag
I 1982 afsagde den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en dom, der gik den svenske stat imod. To svenske husejere havde i henholdvis 8 og 23 år levet med ekspropriationstrusler om, at deres ejendomme skulle benyttes til en parkeringsplads og en viadukt.
Og det er godt, hvis danske domstole også tager stilling til problematikken, mener Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet.
"Hvis sagen kommer for retten bliver den principiel. Der hersker ikke tvivl om, hvorvidt staten har lov til at ekspropriere, men spørgsmålet er, om man kan reservere arealet og i realiteten fratage folk deres ejendomsret i en årrække."
Trafikstyrelsen ønsker ikke at kommentere kompensationskravet, før henvendelsen har været behandlet i dens juridiske afdeling.
[email protected]