Husejere må ikke forbyde nøgenbadning på egen strandgrund

En privat strandgrund er ikke nødvendigvis lykken, når den tiltrækker læssevis af nøgenbadere, som oven i købet dyrker sex på stranden, har et ægte...

Slettet Bruger,

13/06/2008

En privat strandgrund er ikke nødvendigvis lykken, når den tiltrækker læssevis af nøgenbadere, som oven i købet dyrker sex på stranden, har et ægtepar på Skodborg Strandvej fundet ud af. Nu har de to husejere også fået dom på, at de ikke må forbyde nøgenbadning på egen grund, skriver politiken.dk.

Parret havde ved retten stævnet Rudersdal Kommune, fordi den ikke ville tillade et skilt med påskriften "nudisme forbudt". Men retten i Lyngby har nu givet kommunen ret i sagen.

De to Skodsborg-borgere er trætte af nudister på deres strand, som angiveligt engagerer sig i offentlig "sex og onani".

"Det er til stor gene for mine klienter og især for deres børn, som ikke tør gå derned," sagde familiens advokat Carl-Erik Nielsen til politiken.dk i marts.

Rudersdal Kommunes advokat er tilfreds med dagens dom.

"Afgørelsen er som forventet. Justitsministeriet slog i 1976 fast, at nøgenbadning ikke er ulovligt i sig selv, så hvis dommen skulle have faldet anderledes ud, skulle samfundsudviklingen have ændret sig siden dengang i retning af, at folk bliver mere forargede over nøgenbadning. Og det er jo ikke tilfældet," siger advokat Torben Bondrup.

Ifølge loven må ejere af private strande heller ikke forhindre andres adgang til deres strand.

[email protected]

Kilde: