Man er ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark, hvis man opholder sig i udlandet, men alligevel er hundredevis af danskere er blevet taget på fersk gerning i at arbejde eller opholde sig i udlandet, mens de modtog dagpenge. Det skriver Nyhedsavisen.
Alene sidste år blev 665 danskere tvunget til at betale staten 46,8 millioner kroner for at have begået dagpengsvindel - heraf var de 10,4 millioner kroner bøder.
"Det er højst overraskende, at misbruget er så højt. Der er jo næsten ingen arbejdsløshed længere i Danmark, og det er bedrageri af det offentlige, som er meget nemt at opdage," siger kontorchef Susanne Bæhrentzen fra Arbejdsdirektoratet til Nyhedsavisen.
Arbejdsdirektoratet vil nu politianmelde mellem 250 og 300 af de værste af dagpengesvindlerne.
Et ægtepar blev sidste sommer dømt til at betale 2,1 millioner kroner tilbage og fik hver halvandet år bag tremmer, fordi de i årevis havde fået dagpenge udbetalt, mens de var i udlandet.
[email protected]