Hotel sætter Kurt Westergaard på gaden

Tegneren Kurt Westergaard, der afbildede muslimernes profet Muhammed med en bombe i turbanen, kan ikke længere overnatte på hotel i København

Slettet Bruger,

19/02/2008

Tegneren Kurt Westergaard, der afbildede muslimernes profet Muhammed med en bombe i turbanen, kan ikke længere overnatte på hotel i København. Det hotel, som han for øjeblikket bor på, har meddelt ham, at han må finde et andet sted, skriver Berlingske Tidende.

"Det anede mig, at det kunne ske. PET har desværre ikke været i stand til at finde andre hoteller, der kan tage mig, så jeg har ikke noget sted at være fra på torsdag," sagde Kurt Westergaard, da han i går var hemmelig gæst ved et møde i Publicistklubben.

Jyllands-Postens tegner har de seneste måneder levet under jorden, men han har ifølge Berlingske Tidende bevaret sit gode humør. Dog er han ked af, at hans kone dagligt må tage afsked med ham med ordene: "Farvel. Må PET være med dig," fortæller han til avisen:

"Vi må bare håbe, at jeg endnu ikke er for stor en sikkerhedsrisiko for sommerhusområderne," siger Kurt Westergaard - med henvisning til at det er der, han til daglig opholder sig.

[email protected]

Kilde: