Hollandsk universitet tillader tilsløring til eksamen

Slettet Bruger,

15/06/2007

Et hollandsk universitet i byen Groningen bøjer sig nu for et krav om, at en kvindelig muslimsk studerende må være fuld tilsløret under eksamen.

I sidste uge forlangte universitetet ellers, at kvindens ansigt var synligt, så man kunne sikre sig mod svindel ved prøven. Det skriver jp.dk.

Universitetet har indgået et kompromis, så en kvindelig ansat kan få lov til at kigge kortvarigt under sløret for at sikre, at det er den rette student, der går til eksamen. Den muslimske kvinde er for nylig begyndt at gå til sine forelæsninger iført den såkaldt niqab, den muslimske klædedragt, hvor kun et lille område omkring øjnene er synligt gennem en lille sprække.

Beslutningen kommer få dage efter, at en domstol besluttede, at den hollandske stat skal betale et års tilbageholdte sociale ydelser til en burkabærende kvinde, der ikke kan komme i arbejde.

Herhjemme har den muslimske påklædning været omdiskuteret i sagen om dagplejemoderen fra Odense. Meningsmålinger i den forbindelse viste, at 48 procent af danskerne ønsker et forbud mod, at offentligt ansatte bærer niqab.

mol

Kilde: