Hjemmeafsoning hitter

Afsoning med fodlænke i hjemmet er en succes

Slettet Bruger,

20/07/2008

Afsoning med fodlænke i hjemmet er en succes. Mere end 9 ud af 10 danskere, der sidste år afsonede hjemme, viste sig i stand til at overholde betingelser om ikke at drikke alkohol, at passe deres arbejde, samt ikke at forlade boligen uden tilladelse, Det skriver Fyens Stiftstidende og Nordjyske.

"Vi synes, at det er et pænt procenttal. Det er på niveau med eller faktisk endnu bedre end det resultat man har i Sverige, som jo ellers har været foregangsland med fodlænker," siger vicedirektør i Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, til Fyens Stiftstidende og Nordjyske.

Mere end halvdelen af de otte procent, der overtrådte reglerne, faldt for reglen om nul alkohol og blev afsløret ved kontrolbesøg fra Kriminalforsorgen.

"Det er klart, at når man selv er herre over sit køleskab og selv går forbi supermarkedet, så er det fristende, specielt hvis man har et alkoholproblem som en del af dem har, fordi der er mange spritbilister," udtaler Anette Esdorf til Fyens Stiftstidende og Nordjyske.

Indtil nu har cirka halvdelen af alle hjemmeafsonere været spritbillister. Fra 1.juli kan alle med domme indtil tre måneder ansøge om at afsone i hjemmet.

[email protected]

Kilde: