Hirsi Ali til muslimer: Husk terrorismen, når I protesterer

Slettet Bruger,

22/11/2007

Forfatteren Ayan Hirsi Ali var sent tirsdag aften på besøg i den britiske tænketank Center for Social Cohesion. Her kom hun med en klar og utvetydig opfordring til muslimer over hele verden. Det skriver Jyllands-Posten.

"Muslimer, I bør gå på gaden og demonstrere, når mennesker i jeres profet Muhammeds navn bliver halshugget eller togpassagerer sprængt i luften - ikke kun når nogen tegner profeten," sagde Hirsi Ali ifølge Jyllands-Posten på mødet.

"Muslimer må tage et moralsk valg og aktivt trodse ekstremister, der bruger islam til at retfærdiggøre terrorisme," forsatte hun.

På mødet advokerede hun desuden for at afvise Koranens kvindeundertrykkende elementer og acceptere, at homosexuelle skal have samme rettigheder som andre. Hvis ikke det sker, er et sammenstød mellem Islam og vestlige samfund uundgåeligt, mente hun.

Mødet blev holdt hemmeligt indtil kort før start af hensyn til forfatterens sikkerhed. Hirsi Ali er som bekendt en af de, der lider under islamistisk fundamentalisme, der har ført til en lang række dødstrusler mod hende, siden hun var manuskriptforfatter på den myrdede filminstruktør Theo van Goghs "Submission".

[email protected]

Kilde: