Elevernes karaktergennemsnit på de samme skoler er ifølge en undersøgelse fra Skolerådet så svingende fra årgang til årgang, at meget tyder på, at det afgørende simpelthen er, om eleverne har været heldige at få en af skolens gode lærere, eller om de i stedet har fået en af de dårlige. Det mener Skolerådet, som nu ifølge berlingske.dk vil have sagen undersøgt nærmere. For forklaringern er sandsynligvis ikke, at der bare er stor forskel på elever fra år til år.
"Der er klasser, der klarer sig ekstraordinært godt i ét fag, men ikke i andre. Det er et vigtigt indicium på, at der har været noget i undervisningen i det ene fag, som skiller sig ud. Det er mystisk, hvis det ikke skulle have noget at gøre med lærerne og undervisningen. Jeg siger ikke, at det kun skyldes lærerne, men deres kvalifikationer og undervisningsmetoder kan have betydning," siger Skolerådets formand, direktør for Socialforskningsinstituttet Jørgen Søndergaard, til berlingske.dk.
Skolerådets undersøgelse viser, at kun én procent af de danske skoler stabilt uddanner elever, der får bedre karakterer, end man skulle forvente ud af fra børnenes sociale baggrund. Omvendt er det også kun én procent af skolerne, der er stabilt dårlige. Resten af skolerne svinger fra år til år. Nogle år er de gode, andre år er de dårlige.
"Det forhold, at karaktererne bevæger sig så kraftigt op og ned fra det ene år til det næste, er jo et tegn på, at der er mærkbare forskelle på, hvor godt den ene årgang kommer ud af folkeskolen i forhold til den anden. Derfor er en af vores anbefalinger, at skolerne bruger de svingende resultater til at reflektere over, om det er lærerne, teamet eller undervisningsmetoderne, der gør forskellen?" siger Jørgen Søndergaard til berlingske.dk.
[email protected]
"Der er klasser, der klarer sig ekstraordinært godt i ét fag, men ikke i andre. Det er et vigtigt indicium på, at der har været noget i undervisningen i det ene fag, som skiller sig ud. Det er mystisk, hvis det ikke skulle have noget at gøre med lærerne og undervisningen. Jeg siger ikke, at det kun skyldes lærerne, men deres kvalifikationer og undervisningsmetoder kan have betydning," siger Skolerådets formand, direktør for Socialforskningsinstituttet Jørgen Søndergaard, til berlingske.dk.
Skolerådets undersøgelse viser, at kun én procent af de danske skoler stabilt uddanner elever, der får bedre karakterer, end man skulle forvente ud af fra børnenes sociale baggrund. Omvendt er det også kun én procent af skolerne, der er stabilt dårlige. Resten af skolerne svinger fra år til år. Nogle år er de gode, andre år er de dårlige.
"Det forhold, at karaktererne bevæger sig så kraftigt op og ned fra det ene år til det næste, er jo et tegn på, at der er mærkbare forskelle på, hvor godt den ene årgang kommer ud af folkeskolen i forhold til den anden. Derfor er en af vores anbefalinger, at skolerne bruger de svingende resultater til at reflektere over, om det er lærerne, teamet eller undervisningsmetoderne, der gør forskellen?" siger Jørgen Søndergaard til berlingske.dk.
[email protected]
