"Der kan altid opstå en situation, hvor akut lovgivning er
nødvendig, men langt de fleste forslag, der kommer op i forsommeren, kan reelt
vente til næste samling. Derfor er det uheldigt, at så mange forslag bliver
vedtaget i sidste øjeblik," siger Peter Blume.
Justitsministeriets vejledning indeholder blandt andet en anbefaling om, at halvdelen af alle love bør være fremsat midt i november. I praksis er to ud af tre love i gennemsnit fremsat senere i de sidste tre år. Det frarådes også kraftigt at fremsætte lovforslag efter 1. april, men over fem procent af lovgivningen kommer alligevel, kort før Folketingets medlemmer går på deres fire måneder lange sommerferie.
"Det er ikke godt nok. Det er ofte meget tunge og komplekse lovforslag, der er fremsat efter 1. april for eksempel indgrebet mod kapitalfonde og indgrebet mod gulpladebiler. Det skal sammenholdes med, at der slet ikke burde blive fremsat noget som helst i april," mener chefkonsulent Henrik Friis fra HTS ifølge Børsen.
Kortere sommerferie
For at løse problemet kunne folketingsåret begynde
tidligere, så der blev bedre tid til at behandle de mange lovforslag.
"Den fire måneder lange sommerferie fra Grundlovsdag til
første tirsdag i oktober stammer tilbage fra en tid, hvor politikerne skulle
hjem og høste. Det er ikke tidssvarende i dag, og det giver mindre tid til at
få lovforslagene gennem systemet," påpeger Peter Blume.
Helge Adam Møller, der er næstformand i Folketingets
præsidium, erkender problemet, men mener ikke, at det ville hjælpe med mindre
ferie.
"Verden udvikler sig hele tiden, og selv om vi har nogle
vejledende regler, må vi også være parat til at reagere, når det er nødvendigt.
Og det hjælper ikke et klap at forkorte sommerferien, af samme grund som
dengang vi skrev dansk stil i skoen. Det ligger i menneskets natur at udsætte
tingene til sidste øjeblik," siger Helge Adam Møller.
