Af Sune Wæsel
Sune Wæsel er cand. scient. pol.Bertel Haarder sagde engang: "Det at være i regering er at være i opposition til det bestående".
Hvis det udsagn står til troende, kan man vel kun konkludere, at et parti, der er i regering skal ville noget. Ville gennemføre noget. Ville ændre noget.
Og hvad vil regeringen så? Hvad er regeringens politiske vision for Danmark?
Udefra ser det betænkeligt ud, som om det vigtigste for regeringen efterhånden er magt for magtens skyld. Og det er tilsyneladende ikke en magt, der bliver brugt til at gennemføre noget særligt. Der bliver administreret og bureaukratiseret - og talt en masse. Mens det eksisterende system bliver forsvaret bravt. Men hvad er det for resultater, regeringen gerne vil nå? Og hvorfor når man dem ikke bare?
Rent intuitivt vil jeg mene (og håbe), at der er nogle helt grundlæggende politikker, man som borgerlig regering ønsker at give en mere fremtrædende plads, og derfor arbejder for at gennemføre. Det kunne være:
- Lavere og mere gennemskuelige skatter.
- En reduceret offentlig sektor.
- Færre mennesker på offentlig forsørgelse.
- Mere privatisering.
... for nu bare at nævne nogle. Men det virker ikke som emner, regeringen er interesseret i at gøre noget ved. Jo, måske, hvis det i en periode er på mediernes dagsorden, eller et behjertet nyhedsmedie finansierer en meningsmåling, som viser, at befolkningen synes, at emnet er vigtigt i denne uge, så kan det da ske, at man blandt regeringspartierne danner en holdning. Men en politisk vision? Næ.
Et muligt svar på den påfaldende nølen kan være, at regeringen bliver fastholdt af sin egen kontraktpolitik. Den tør måske ikke gennemføre mere end det, man før sidste valg lovede vælgerne. Resten af valgperioden er således ren administration. Hvis det er rigtigt, og hvis regeringen havde en politisk vision, så ville den vel hurtigst muligt omsætte visionen til konkrete politiske forslag og udskrive valg, så politikken kan blive gennemført.
En anden mulighed er, at regeringen ikke tør. Ikke tør tage den politiske vision op af skuffen og ikke tør gennemføre klar borgerlig politik. Af frygt for midtervælgerne og af frygt for at give ammunition til de politiske modstandere. Hvis det er rigtigt, så har regeringen jo ikke en politisk vision for Danmark, der er vigtigere end at bevare magten for magtens skyld.
Endelig er en tredje mulighed selvfølgelig, at der ikke er en vision. At hverdagen som regering med et stort selvkørende regeringsapparat er sjovt og spændende. At de administrative daglige opgaver ikke efterlader plads til alt for megen selvstændig og politikudviklende tankevirksomhed. Hvorfor det ikke er nødvendigt at "lægge røven i klap-højde" ved at fremkomme med klare visioner og forslag, som det ikke er muligt at trække i land på umiddelbart efter.
Min oplevelse er, at den politiske vilje og dagsorden i høj grad svinger med mediernes tophistorier. Det betyder i endnu højere grad, at der ikke er en vision, og at der ikke er et værdisæt, som der tages afsæt i, når der opstår situationer, hvor der skal tolkes på politik og politikforslag.
Konklusionen må være, at der ikke er en politisk vision for Danmark hos den siddende regering. Regeringen vil magten for magtens skyld, og den tør, vil, kan ikke bruge magten til at gennemføre ændringer. Den er med andre ord ikke i opposition til det bestående. Den er en administration af det bestående.
Men er det godt (nok)? Er det ok at være i regering og ikke at have en politisk vision, men kun at ville magten for magtens skyld? Nej, det er ikke godt nok! Regeringens ambition om at sidde længe på posterne og måske om at få en betydelig plads i historiebøgerne - alene i kraft af mange regeringsår - er borgerlige vælgere fuldstændig uvedkommende. Vi vil have en borgerlig vision. Og vi vil se den udmøntet i praktisk politik - eller, mere præcist, i mindre politik.
