Hanne Reintoft stoler ikke på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), når han siger, at han gerne vil have en værdidebat.
"Jeg kan selvfølgelig være enig med Claus Hjort i, at stærke og raske mennesker skal tage et ansvar for deres eget liv. Men jeg er bange for, at han siger det som en afledning," siger samfundsdebattøren med en fortid i både Venstresocialisterne og Danmarks Kommunistiske Parti til Berlingske Tidende.
Den forhenværende kommunist blev ellers fremhævet som én af dem, Claus Hjort gerne ville høre fra, når han i spidsen for et nyt ministerudvalg arrangerer en konference om personligt ansvar.
Sving selv malerkosten
Som et eksempel på personligt ansvar foreslog beskæftigelsesministeren, at danskerne skulle give en hånd med at istandsætte offentlige ejendomme.
"Besøger du selv din gamle mor? Hvis du synes, at der er noget galt på hendes stue på plejehjemmet, tager du så selv malerkosten frem? Der findes jo mange eksempler rundt omkring, hvor man hører, at folk harmes over et eller andet, men hvor man så i sit stille sind tænker: Kære ven, hvad har du selv gjort?"
Claus Hjort kunne godt tænke sig at høre fra Hanne Reintoft. Hendes bud kunne være spændende, lød det.
"Det må ikke blive sådan, at en debat om det personlige ansvar flytter fokus fra det fælles ansvar," svarer Hanne Reintoft, der ikke bryder sig om beskæftigelsesministerens eksempel med plejehjemmet.
Kommunalt ansvar
"Nu har Claus Hjort rent ud sagt et meget dumt eksempel. Det er det dér med, at 'hvis din gamle mor på plejehjem trænger til at få malet, tager du så malerkosten?'. Der må jeg sige, at når nu kommunerne, som jeg faktisk har oplevet, tillader sig at tage næsten 7.000 kroner om måneden for en et-værelses med bad og toilet på 38 kvadratmeter, så synes jeg ærlig talt, det er et kommunalt ansvar, at der også bliver malet. Det er jo derimod de bedre stillede mellemlag, der misbruger det offentlige system. Det er eksempelvis ikke alle, der går på efterløn, som har brug for det. Men den virkelig nedslidte 60-årige trænger jo til det."
Og der er nok at tage fat på, hvis vi skal hjælpe alle de svage, lader Hanne Reintoft os forstå.
"Der er jo efterhånden en sjettedel af befolkningen, der vurderes at være underprivilegerede. Det er jo ikke et lille tal. Det er en ret stor minoritet, som kræver et hensyn. Men jeg tror i øvrigt også, at kommende generationer stilles over for et meget større problem end den såkaldte ældrebryde. Skinnenettet til togene er slidt ned, og jeg kørte også forbi Nationalmuseet den anden dag, og vinduerne er ved at falde ud af det fine, gamle hus. Vi forsømmer at holde samfundet ved lige, så det bliver en fantastisk udgift for vores efterkommere."
[email protected]