Det var ikke uden sværdslag, at regeringens demokratikanonudvalg fandt frem til de 35 punkter i demokratiets historie, som udvalget i dag har kanoniseret. Det afslører udvalgets formand, professor og dr.phil. Knud J.V. Jespersen fra Syddansk Universitet.
"Arbejdsprocessen har i sig selv været et lærestykke i demokratisk praksis. Udvalgsmedlemmerne er alle velprøvede samfundsdebattører med markante holdninger, som ikke altid var indbyrdes forenelige. Men som arbejdet skred frem, endte vi alligevel med at finde en fælles platform for det færdige resultat. Alle har under denne proces måttet give køb på nogle synspunkter, men har så til gengæld fået andre igennem. Denne kombination af holdningspræget engagement og vilje til at bøje sig mod hinanden, når det gælder, er også en del af demokratiets væsen," siger han.
Allerede nu kritiseres udvalgets arbejde dog af Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, som blandt de 35 punkter savner terrorangrebet på New York den 11. september 2001 og den danske Muhammed-krise.
"Man har kunstigt sat et punktum i år 2000. Men hvorfor dog det? Ingen kan jo benægte, at begivenhederne i USA for syv år siden i dén grad har sat demokrati og frihed til diskussion og under pres, ikke bare i USA, men i hele verden. Og næppe nogen vil benægte nu her, hvor vi står i noget, der kan blive en Muhammedkrise nummer to, at striden om Jyllands-Posten profet-tegninger i 2005-2006 herhjemme og i udlandet har sat demokratiets hjørnesten, ytringsfriheden på toppen af dagsordenen - i politik, i kantinerne og i skolerne. Så er det da ikke bare en undladelsessynd, men et kæmpe udslag af politisk korrekthed og berøringsangst, at det ikke er medtaget. Det er et knæfald for islamismen," siger Martin Henriksen.
Undervisningsminister Bertel Haarder roser til gengæld demokratikanonen.
"Demokratiet i Danmark er rodfæstet. Vi kan let glemme, at folkestyret ikke er et en gang vundet gode. Demokratiet skal forstås og bruges, hvis det skal bevares. Den nye demokratikanon viser, hvordan de ideer, der ligger bag vores styreform, er blevet udviklet. Og den er en hjælp til at forstå demokratiets præmisser og betydning," siger Bertel Haarder.
Klik her for at læse hele demokratikanonen
[email protected]
"Arbejdsprocessen har i sig selv været et lærestykke i demokratisk praksis. Udvalgsmedlemmerne er alle velprøvede samfundsdebattører med markante holdninger, som ikke altid var indbyrdes forenelige. Men som arbejdet skred frem, endte vi alligevel med at finde en fælles platform for det færdige resultat. Alle har under denne proces måttet give køb på nogle synspunkter, men har så til gengæld fået andre igennem. Denne kombination af holdningspræget engagement og vilje til at bøje sig mod hinanden, når det gælder, er også en del af demokratiets væsen," siger han.
Allerede nu kritiseres udvalgets arbejde dog af Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Martin Henriksen, som blandt de 35 punkter savner terrorangrebet på New York den 11. september 2001 og den danske Muhammed-krise.
"Man har kunstigt sat et punktum i år 2000. Men hvorfor dog det? Ingen kan jo benægte, at begivenhederne i USA for syv år siden i dén grad har sat demokrati og frihed til diskussion og under pres, ikke bare i USA, men i hele verden. Og næppe nogen vil benægte nu her, hvor vi står i noget, der kan blive en Muhammedkrise nummer to, at striden om Jyllands-Posten profet-tegninger i 2005-2006 herhjemme og i udlandet har sat demokratiets hjørnesten, ytringsfriheden på toppen af dagsordenen - i politik, i kantinerne og i skolerne. Så er det da ikke bare en undladelsessynd, men et kæmpe udslag af politisk korrekthed og berøringsangst, at det ikke er medtaget. Det er et knæfald for islamismen," siger Martin Henriksen.
Undervisningsminister Bertel Haarder roser til gengæld demokratikanonen.
"Demokratiet i Danmark er rodfæstet. Vi kan let glemme, at folkestyret ikke er et en gang vundet gode. Demokratiet skal forstås og bruges, hvis det skal bevares. Den nye demokratikanon viser, hvordan de ideer, der ligger bag vores styreform, er blevet udviklet. Og den er en hjælp til at forstå demokratiets præmisser og betydning," siger Bertel Haarder.
Klik her for at læse hele demokratikanonen
[email protected]
