Gratis offentlig transport løser ikke trængselsproblemer

Fra tid til anden hører man kravet om mere offentlig tranport, billigere offentlig transport, ja sågar "gratis" offentlig transport

Slettet Bruger,

02/08/2008

Fra tid til anden hører man kravet om mere offentlig tranport, billigere offentlig transport, ja sågar "gratis" offentlig transport. Men forslagets effekt vil være minimal sammenholdt med dets omkostninger. Det skriver Information på baggrund af en rapport fra Teknologirådet.

"At gøre den kollektive trafik gratis er en meget dyr måde at fjerne bilerne på," siger Morten Marott Larsen, en af forskerne bag rapporten, til Information.

I Lemvig begynder man nu et 1-årigt forsøg med gratis bybusser uden at have regnet på den økonomiske omkostninger. På København og Frederiksberg vil det ifølge rapportens beregninger koste 1,8 milliarder kroner at fjerne brugerbetalingen på den kollektive transport. Og selv om man konkluderer, at effekten vil være væsentlig større i storbyer, så vil den effekt stadig være spinkel.

"Det er desværre ikke sådan, at alle bilisterne vil springe over i tog og bus, selv om det bliver gratis. Vi vil stadig opleve trængsel," udtaler Morten Marott Larsen.

Faktisk vil der kun blive 10 procent færre biler på de københavnske veje af forslaget, som Enhedslisten i København er en varm fortaler for.

"At gøre den kollektive trafik gratis vil være et gedigent løft, som vil gøre det meget mere interessant for folk at bruge den," siger Morten Kabell, medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, til Information.

På landsplan ville manglende brugerfinansiering af den kollektive tranport koste 10 milliarder og give blot fire procent færre biler på vejene, viser rapporten.

[email protected]


Kilde: