Graffitimaler: Jeg er ligeglad med andre

Hvis man skulle være i tvivl, så afslører en 18-årig graffitimaler, at han laver graffiti for at få opmærksomhed, og at han i øvrigt er bedøvende l...

Slettet Bruger,

14/06/2009

Hvis man skulle være i tvivl, så afslører en 18-årig graffitimaler, at han laver graffiti for at få opmærksomhed, og at han i øvrigt er bedøvende ligeglad med andre menneskers protester, når han har malet sit navn på deres ejendom. Det skriver Berlingske Tidende.

Han kan dog godt forstå, at folk bliver sure på ham og hans hærværk.

"Jeg ville også blive sur, hvis nogen skrev på mit hus - det er dårlig stil. Men jeg er ligeglad. Det er det graffiti gør for mig. Jeg kan og tør stille mig op mod andre. Det er et ego-boost," siger han til Berlingske Tidende, og fortsætter:

"Jeg synes, det er det værd. Jeg har ikke ondt af folk, og værre er det heller ikke. C'mon jeg skriver mit navn på en væg, jeg slår jo ikke folk ihjel. Nu må folk lige komme ned af piedestalen."

Han slår fast, at meget af det simpelthen bare går ud på at få opmærksomhed.

"Da jeg var mindre, prøvede jeg altid at få opmærksomhed ved at opføre mig åndssvagt. Det kan være, at jeg bare vil have opmærksomhed gennem graffitien," siger han til Berlingske Tidende.

Den 18-årige graffitimaler indrømmer endvidere, at han stjæler spraydåserne og tusserne, som han bruger til hærværket og vandaliseringen af andre menneskers ejendom.

[email protected]

Kilde: