Grænser for politik, tak

Slettet Bruger,

24/05/2007

Hvad kommer det ligestillingsminister Eva Kjer Hansen ved, hvis nogle få muslimer her i landet gerne vil leve sammen som mand og to eller tre eller fire koner? Det kan hun have sine egne private meninger om, og det har vi sandt for dyden også her på stedet: Mand, kone i ental og deres fælles børn - det er på så mange måder at foretrække frem for alternative familieformer. Det er vores private synspunkt, et synspunkt vi gerne vil argumentere højt og tydeligt for, men på samme tid et synspunkt som vi ikke ønsker at gøre til lov for alle andre. Også Eva Kjer Hansen burde som minister blande sig helt uden om, hvordan andre mennesker indretter deres liv. Vi har en lov mod flerkoneri her i landet, men ingen burde kunne forhindres i at leve sammen som mand og koner uden at have officielt papir på samlivet.

Eva Kjer Hansen vil "tage fat på det", hvis nogen omgår loven. Hun kalder det "dybt problematisk", at en imam "igen bryder med de danske normer og regler". Hvad er de danske normer og regler, når det gælder parforhold? I visse dele af det danske samfund har det nu i en del år været moderne at gå i swingerklubber, hvor man bytter ægtefæller og kærester for en aften. Er det et brud med danske normer og regler? Det er i hvert fald et brud med de normer, som de fleste danskere har, og også et brud med regler som de fleste danskere har aftalt med hinanden i deres ægteskaber og parforhold. Er det problematisk? Det kan man sagtens argumentere for. Er det noget, ministre bør lave politik om? På ingen måde.

Der må være grænser for politik. Det er både fint og nødvendigt at have klare holdninger til, hvordan man selv og andre bør leve livet. Man må også missionere med sine synspunkter om det gode liv på alle tænkelige måder, og man må fremhæve de dydige og forbande de syndige. Ingen har krav på, at andre skal respektere deres livsform. Men politikerne skal holdes i kort snor. De skal ikke true med straf til mennesker, som ikke vil leve som flertallet, og de skal heller ikke belønne dem, der lever, som politikerne gerne vil have det. Der er i verdenshistorien kun dårlige erfaringer med at have så stor tiltro til det gode i menneskeheden, så man til sidst betror et enkelt medlem af den eller en gruppe eller sågar et flertal magten til at bestemme, hvordan andre skal leve deres liv. Giver man denne magt til mennesker, så misbruger de den som hovedregel til at mele deres egen kage i stedet for at bruge den til hele samfundets bedste. I længden er alle bedst tjent med frihed.

Kilde: