Grænsehandlen blomstrer igen

Efter flere år, hvor danskerne holdt igen med grænsehandlen, er det nu igen gode tider for butiksejerne syd for den dansk-tyske grænse, skriver Jyl...

Slettet Bruger,

01/12/2008

Efter flere år, hvor danskerne holdt igen med grænsehandlen, er det nu igen gode tider for butiksejerne syd for den dansk-tyske grænse, skriver Jyllands-Posten. Årsagen er bl.a., at brændstofferne på det seneste er faldet, så det kan betale sig at køre længere for at handle billigt ind, og at ølpriserne er steget.

"Hele dagligvaresektoren bløder for øjeblikket under en stigende grænsehandel. De seneste seks måneder er grænsehandlen gået den forkerte vej, og der er ingen tvivl om, at det hænger sammen med den økonomiske krise," siger John Wagner, adm. direktør i brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd, til Jyllands-Posten.

Ifølge COOP er ølsalget i de danske butikker dykket 13 pct. i 2008. Derimod skønnes der at blive solgt mere end 400 mio. dåser med øl og sodavand syd for grænsen. Både COOP og købmændene håber derfor, at Folketinget vil sænke afgifterne i Danmark, så de igen kan konkurrere på prisen med deres nordslesvigske kolleger.

"Først og fremmest skal afgifterne på øl og sodavand harmoniseres, ligesom det er nødvendigt med en lavere fødevaremoms," siger John Wagner.

De afgifter, som danskene betaler på øl, sodavand, spiritus og chokolade, hører til blandt de højeste i Europa, skriver Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: