Brugerbetaling på videregående uddannelser kan altid få venstrefløjens forargede puls i vejret. Og nu er der endnu et eksempel til samlingen. De studerende på HA-UK på Syddansk Universitet har nemlig været nødsaget til at ofre penge til kabeltromler og andet isenkram, der kan sikre strøm til deres bærbare computere. Nybyggeriet har nemlig glemt at tage høje for, at der skal være stikkontakter for at kunne levere strøm. Det skriver JydskeVestkysten.
"Vi er frustrerede over, at der ikke er tilgang til strøm i lokalerne. Nogle gange har vi fire timers undervisning af gangen og ingen mulighed for strøm til vores bærbare. Et batteri holder jo kun halvanden time. Det er underligt, at man ikke har taget højde for det i sådan et moderne byggeri," siger Mads Tegewalt Jensen, der er studerende og nybagt ejer af 25 meter kabeltromle.
Fejlen er blevet påpeget i forbindelse med en evaluering af det nye byggeri. Den samlede liste med de studerendes klager, der også inkluderer manglende vandautomater og skiltning er nu blevet afleveret til campuschef Per Boisen.
"Bygningen har mangler, som entreprenøren skal udbedre. Jeg har bedt alle medarbejdere om at udarbejde en liste over manglerne, og de lister er vi ved at gennemgå nu. Det er så en diskussion om, hvornår tingene er en mangel eller et ønske. Hvis det er et ønske er det vores eget budget, og så kan det godt tage noget tid," forklarer Per Boisen til JydskeVestkysten.