Gallup: Venstre tæt på valgresultatet

Al omtale er god omtale sagde salig Simon Spies og det kan man måske nikke genkendende til hos Venstre

Slettet Bruger,

30/11/2008

Al omtale er god omtale sagde salig Simon Spies og det kan man måske nikke genkendende til hos Venstre. For ugen, der ellers har stået i statsministerielle skideballers tegn, byder samtidig på en Gallup-måling, der giver partiet 24 procent af stemmerne.

Målingen, der er foretaget for Berlingske Tidende forbavser angiveligt ikke politiske ordfører Inger Støjberg, der betegner Birthe Rønn Hornbech-sagen som en gang "Christiansborg-fnidder" og giver Anders Fogh Rasmussens optræden på Venstres landsmøde en stor del æren for det forholdsvise gode resultat for partiet.

"Her fik statsministeren med en stor tale sat en grøn dagsorden, og så får vi også bonus for vores finanslovsaftale," siger Støjberg til berlingske.dk.

Med Det Konservative Folkepartis 13,1 procent af stemmerne mod 2007-valgets 10,4 procent giver målingen samtidig VKO-partierne flertallet tilbage. Dansk Folkeparti fastholder nemlig i Gallup-målingen positionen som Folketingets tredjestørste parti.

[email protected]

Kilde: