Gallup: Rød jordskredssejr over Løkke

En ny meningsmåling udført af Gallup for Berlingske Tidende viser dødt løb mellem regering og opposition med 88 mandater til VKO-partierne og 87 ti...

Slettet Bruger,

29/03/2009

En ny meningsmåling udført af Gallup for Berlingske Tidende viser dødt løb mellem regering og opposition med 88 mandater til VKO-partierne og 87 til oppositionen. Men regeringen kan spejde langt efter flertallet, hvis der bliver skiftet ud i toppen. Hvis statsministeren hedder Lars Løkke Rasmussen kan VKO kun mønstre 80 mandater mod S-SF-R-Ø's 95. Det skriver berlingske.dk.

Venstre alene vil gå 7 procent og 13 mandater tilbage ved et lederskifte. Politisk ordfører Inger Støjberg fastholder dog, at målingen er urimelig.

"Du kan ikke sammenligne en næstformand med en statsministerkandidat. Det giver ingen mening, og hvis den dag skulle komme, at Lars Løkke bliver statsminister, så vil målingen se helt anderledes ud. Løkke er arkitekten bag de store reformer, som denne regering har lavet. Det er Løkkes skyld, at patienter ikke længere står og rådner op på ventelister. Det var Løkke, der lavede kommunalreformen, og det er ham, der har ansvaret for skattereformen, som giver en LO-familie 10.000 kroner mere om året," siger Støjberg til berlingske.dk.

Målingen viser, at der kan blive tæt kamp om rollen som oppositionsleder efter næste valg. Venstres 30 mandater vil således næsten kunne maches af 25 mandater til såvel De Konservative som Dansk Folkeparti.

[email protected]

Kilde: