Gadaffi vil have fælles Afrika-regering

Slettet Bruger,

01/07/2007

"Min vision er at vække de Afrikanske ledere, så vi kan forene vores kontinent."


Det er det bevingede budskab fra Libyens diktator, Muammar Gadaffi. Han mener ikke, afrikanerne har korrupte regeringer nok - nu skal de også have en fælles afrikansk regering. Gadaffi betegner sig selv som "Afrikas soldat".

Den Afrikanske Union holder i disse dage topmøde i Ghana, og her diskuterer de afrikanske regeringsledere seriøst en panafrikansk regering. Det skriver DR.

Mange afrikanske statsledere er dog ikke med på oberstens vogn, da de frygter, at den store opmærksomhed omkring hans "visionære initiativ" skubber kriserne i Zimbabwe, Somalia og Dafur ud af billedet på konferencen.

Andre ville måske indvende, at den Afrikanske Union lige skulle få orden i økonomien, før den kaster sig ud i større projekter. Udregninger fra det internationale revisionsfirma Ernst and Young har nemlig vist, at unionen ikke kan redegøre for tre millioner dollars, der blev brugt på en akademisk konference.

Ideen om en fælles afrikansk regering blev første gang lanceret af Kwame Nkrumah, der bragte Ghana selvstændighed i 1957.

hsh

Kilde: