Frygt for mere udendørs ballade med rygeforbud

Slettet Bruger,

14/08/2007

Mere vold, larm og narkohandel i gaderne vil formentlig blive resultatet af den rygelov, som træder i kraft, når klokken i nat passerer midnat. Det vurderer informationschef Carsten Kruuse fra Danmarks Restauranter og Caféer på baggrund af udenlandske erfaringer. Når der ikke må ryges indendøre, så kommer en større andel af nattelivet nemlig til at foregå udendøre, hvor der ikke er opsyn med begivenhederne.

"Vold og handel med narko, og hvad der ellers er af uheldige ting i nattelivet, sker mest ude på gaderne og ikke indendørs. På gaden er der hverken dørmænd eller personale, der holder øje. Derfor kan antallet af den type episoder stige, når der kommer flere mennesker på gaden," siger Carsten Kruuse til Ritzau.

Han bygger blandt andet sine bange anelser på erfaringerne fra de lande, der allerede har indført rygeforbud.

Her oplever man også, at der klages mere over larm fra de højrøstede og festglade rygere. I Edinburgh steg antallet af klager over larm med 1000 procent, efter at Skotland indførte sit rygeforbud i 2006.

[email protected]

Kilde: