Man kan ikke få alt. Det er udgangspunktet for Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus, hvor politikere må prioritere, hvilke problemer de vil bruge en begrænset mængde penge på at løse. I fredags var det de politiske ungdomsorganisationer, der fik lov at prioritere, da Lomborg stod for "Copenhagen Consensus for fremtidens politikere" på Christiansborg. Det beretter Berlingske Tidende.
De 60 politikeraspiranter fra Venstres Ungdom, Socialdemokraternes Ungdom, Konservativ Ungdom og Radikal Ungdom blev præsenteret for otte af de største problemer, verden står over for i dag: Sult og fejlernæring, sygdomme, terrorisme, konflikter, global opvarmning, handels- og markedsbarrierer, mangel på uddannelse og ulighed samt undertrykkelse af kvinder.
Hvert emne og dets løsninger blev præsenteret, samt hvor meget gavn, hver dollar ville gøre. Forskere, der har deltaget i Copenhagen Consensus, udlagde på videooptagelser problemerne for de unge.
"Hjælp til selvhjælp"
På den borgerlige fløj var der enighed om at sætte frihandel højt på listen.
"Frihandel skal sættes højest. Det giver mest, er hjælp til selvhjælp, og Folketinget må forstå, at der skal prioriteres skarpt," sagde Thomas Banke fra Venstres Ungdom til Berlingske Tidende.
Ligeledes havde den konservative ungdomsformand, Rune Kristensen, frihandel, sygdom og sult som sin top tre prioritering.
Klimakamp var ingen vinder
På venstrefløjen havde organisationerne dog besvær med at anderkende præmissen, at man ikke bare kan bruge løs.
"Man kunne jo beskære militæret rundt omkring og få betydelig flere penge til rådighed," lød det fra radikale ungdomsformand, Emil Dyred.
Også de socialdemokratiske unge var skeptiske:
"Man kan tvivle på nogle beregninger. Men vi vil gerne være med til at prioritere. Bekæmpelse af sygdom og sult må højest, og klimaet må også højt op," sagde formand Peter Hummelgaard til Berlingske Tidende.
Da hvert parti gjorde deres interne overvejelser op og afleverede hver deres liste, stod resultatet dog klart: Frihandel, tuberkulose, manglen på både varers og menneskers frie bevægelighed kom ind på top tre blandt de fremtidige politikere, mens diverse indsatser mod global opvarmning blev lavt prioritere.
[email protected]
De 60 politikeraspiranter fra Venstres Ungdom, Socialdemokraternes Ungdom, Konservativ Ungdom og Radikal Ungdom blev præsenteret for otte af de største problemer, verden står over for i dag: Sult og fejlernæring, sygdomme, terrorisme, konflikter, global opvarmning, handels- og markedsbarrierer, mangel på uddannelse og ulighed samt undertrykkelse af kvinder.
Hvert emne og dets løsninger blev præsenteret, samt hvor meget gavn, hver dollar ville gøre. Forskere, der har deltaget i Copenhagen Consensus, udlagde på videooptagelser problemerne for de unge.
"Hjælp til selvhjælp"
På den borgerlige fløj var der enighed om at sætte frihandel højt på listen.
"Frihandel skal sættes højest. Det giver mest, er hjælp til selvhjælp, og Folketinget må forstå, at der skal prioriteres skarpt," sagde Thomas Banke fra Venstres Ungdom til Berlingske Tidende.
Ligeledes havde den konservative ungdomsformand, Rune Kristensen, frihandel, sygdom og sult som sin top tre prioritering.
Klimakamp var ingen vinder
På venstrefløjen havde organisationerne dog besvær med at anderkende præmissen, at man ikke bare kan bruge løs.
"Man kunne jo beskære militæret rundt omkring og få betydelig flere penge til rådighed," lød det fra radikale ungdomsformand, Emil Dyred.
Også de socialdemokratiske unge var skeptiske:
"Man kan tvivle på nogle beregninger. Men vi vil gerne være med til at prioritere. Bekæmpelse af sygdom og sult må højest, og klimaet må også højt op," sagde formand Peter Hummelgaard til Berlingske Tidende.
Da hvert parti gjorde deres interne overvejelser op og afleverede hver deres liste, stod resultatet dog klart: Frihandel, tuberkulose, manglen på både varers og menneskers frie bevægelighed kom ind på top tre blandt de fremtidige politikere, mens diverse indsatser mod global opvarmning blev lavt prioritere.
[email protected]
