Frank Jensen: Autonome ud af byen

Weekendens hærværk i København ser ud til at få konsekvenser

Slettet Bruger,

11/05/2009

Weekendens hærværk i København ser ud til at få konsekvenser. Både Socialdemokraternes og Venstres kandidat til overborgmesterposten vil have de autonomes arrangementer ud af byen, skriver Berlingske Tidende.

Frank Jensen fra Socialdemokraterne mener, at de autonome gik over stregen én gang for meget.

"Deres happenings har intet at gøre inde i byen efter det her. Så i fremtiden må man anvise dem plads til den slags på en pløjemark, hvor de ikke generer andre," siger Frank Jensen.

Hans modstander, Venstres kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, støtter forslaget.

"Jeg er nærmest villig til hvad som helst, for at vi ikke ser en gentagelse af fredag nat. Vi skal dog også passe på, at vi ikke får skabt en kedelig provinsby, hvor alting lukker efter 16. Men vi bliver nødt til at stramme op," siger Pia Allerslev til Berlingske Tidende.

[email protected]

Kilde: