Fra afvist asylansøger til bankdirektør

Af Anders Thomsen

Anders Thomsen er afdelingschef i TDC og medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse

Flygtninge- og indvandrerpolitik samt integrationspolitik skiller stadig vandene i dansk politik og kan føre til mange ophedede diskussioner, ikke blot blandt politikere, men selv til selskabelige sammenkomster. Men uanset om man er strammer eller slapper, tilhænger eller modstander af 24-årsreglen og tilknytningskravet eller blot træt af den massive fokus på området, så må man se i øjnene, at der fortsat vil komme flygtninge til Danmark for at få asyl, og at en del af dem vil blive afvist.

Ligeledes må man se i øjnene, at der, som irakerne i dag og folk fra Balkan i går, også i morgen vil være afviste asylansøgere, som pga. af uro, usikkerhed, krig eller manglende samarbejde fra myndighederne i deres hjemland ikke kan rejse tilbage eller udvises lige med det samme. De risikerer at tilbringe op til flere år i Danmark.

Når man må erkende, at der ikke umiddelbart er mulighed for at sende de afviste asylansøgere tilbage til hjemlandet, så bør de have mulighed for at søge arbejde i Danmark, mens de venter på bedre forhold i hjemlandet. Om få eller mange vil få job er ikke afgørende. Det afgørende er, at når vi i Danmark mangler arbejdskraft, er der ingen grund til, at virksomhederne og det offentlige ikke skulle kunne trække på al den arbejdskraft, der potentielt er til rådighed i landet.

Hvad er det "værste", der kan ske? Set med strammernes øjne er risikoen vel, at man vil se lokale folkelige protester og pressehistorier, hvis man pludselig efter en årrække i landet beder en velfungerende og efterspurgt arbejdskraft rejse pga. af forbedrede forhold i hjemlandet. Det vil ikke se kønt ud, hvis man i en situation med lægemangel sender fx en afvist irakisk læge ud efter flere år på et dansk hospital.

Svaret for ikke mindst en borgelig-liberal regering bør være, at man indfører en regel om, at hvis en afvist asylansøger har været selvforsørgende i en periode af en vis længde, så er vedkommende velkommen til at blive, ikke som flygtning, men som værdsat arbejdskraft. Det bør ikke være målet for nogen regering at sætte barrierer op for folk, der kan og vil bidrage til samfundet. Ligesom det heller ikke kan være målet for nogen regering at udvise virksomhedernes arbejdskraft.

Så når nu de alligevel er her og skal blive her i en periode, så giv dem en chance. Selvfølgelig skal vi ikke blot åbne grænserne for hvem som helst, men at sige nej til mulig arbejdskraft i den nuværende situation forekommer ærlig talt dumstædigt. Der bliver næppe tale om et stort antal afviste asylansøgere på arbejdsmarkedet, men princippet om, at give folk en chance for at vise deres værd og klare sig selv, bør gælde alle.

Lykkes det ikke for afviste asylansøgere at blive selvforsørgende, så står de stadig til udvisning. Forholdene, mens de venter, og hvor længe de må vente, er til gengæld en helt anden diskussion.

Var der ikke en statsminister, der for nogle år siden ønskede, at man i Danmark skulle kunne gå fra at være kontanthjælpsmodtager til bankdirektør? Et sundt liberalt princip om at virkelyst skal kunne betale sig og om at være sin egen lykkes smed. Et princip der må kunne udstrækkes til afviste asylansøgere strandet i Danmark på ubestemt tid.