Forslag: Stop statstilskud til kort arbejdsdag

Slettet Bruger,

03/08/2007

Folk med korte arbejdstider skal ikke have penge fra staten i en tid, hvor virksomheder efterspørger mere arbejdsplads. Det mener den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, der har regnet sig frem til, at hvis de omkring 30.000 personer, som i øjeblikket er på supplerende dagpenge, kom i fuldtidsarbejde, ville dette svare til 8.000 personer ekstra på arbejdsmarkedet.

"Forslaget skal ses på baggrund af, at vi i dag har mangel på arbejdskraft. Og i den forbindelse skal staten ikke yde statsstøtte til, at man kan arbejde på nedsat arbejdstid. Det er en statsstøtte, der skal fjernes, så der er et incitament til at tage nogle af de mange fuldtidsstillinger, der er i dag i private virksomheder," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, til dr.dk.

Dette forslag vil ifølge Mads Lundby give en ekstra skatteindtægt på 1,7 mia. kr., da virksomheder vil kunne påtage sig flere opgaver .

1,7 milliarder mere
"
Gevinsten vil være, at manglen på arbejdskraft vil blive reduceret, fordi der er flere, der vil arbejde på fuld tid, og dermed øges beskæftigelsen. Det er jo sådan i dag, at danske virksomheder takker nej til ordrer, fordi de ikke kan besætte fuldtidsstillinger, og det her forslag vil bidrage til at afhjælpe det problem. Så samlet set vil der være en forbedring af de offentlige finanser på 1,7 milliarder kroner," siger han.

LO mener også, at det vil være en god idé at få flere i fuldtidsarbejde. Men CEPOS' forslag er ikke vejen frem, mener man.

"Det enkleste vil være at tilbyde fuldtidsjob til dem, der arbejder på nedsat tid og modtager dagpenge. Det er måden at gøre det på. Hvis de pågældende ikke tager imod fuldtidsjobbet, mister de retten til supplerende dagpenge," siger LO-sekretær Hans Børsting.

[email protected]

Kilde: