For meget tid på bureaukrati og for lidt tid i laboratoriet. Sådan lyder kritikken fra flere forskere, der mener, at dansk forskning er ved at blive kvalt i bureaukrati, topstyring og ansøgninger om penge til alt fra løn til reagensglas. Det skriver Jyllands-Posten.
Hos Danmarks Miljøundersøgelser skal seniorforsker Stiig Markager selv søge om penge til at dække udgifterne til både forskning og til hans egen løn.
"Mellem halvdelen og tre fjerdedele af min tid går med at søge penge, afrapportere og administrere midlerne. Tidligere havde vi en grundbevilling, der bl.a. omfattede forskernes løn. I dag skal jeg hvert eneste år ud og søge penge til at dække min egen løn på ca. 500.000 kr., ligesom jeg skal skaffe penge til rejser, laboranter, filtre og reagensglas," siger Stiig Markager til Jyllands-Posten.
Balance
Han mener ikke, at man skal vende tilbage til det gamle system med fastansatte forskere.
"Men der skal være en balance. Det kunne måske være en model, hvor man som forsker havde halvdelen af sin løn betalt i form af en fast bevilling," siger han.
"Find et andet job"
Forskningsminister Helge Sander (V) kan godt se det uheldige i, at forskerne skal bruge så meget af deres tid på at søge om penge.
"Men det er regeringens klare ønske, at der skal være konkurrence om en stor del af forskningsmidlerne. På den måde får vi afdækket, hvor de bedste forskere og de bedste forskningsprojekter er. Alternativet ville være et tagselvbord eller en livslang finansiering af forskerne uanset kvaliteten af deres arbejde, og ingen af de muligheder er brugbare," siger forskningsministeren til Jyllands-Posten og fortsætter:
"Men det er helt urimeligt, hvis forskere bruger to tredjedele eller tre fjerdedele af deres tid på at søge penge. Så vil jeg anbefale dem at finde et andet job."
[email protected]
Hos Danmarks Miljøundersøgelser skal seniorforsker Stiig Markager selv søge om penge til at dække udgifterne til både forskning og til hans egen løn.
"Mellem halvdelen og tre fjerdedele af min tid går med at søge penge, afrapportere og administrere midlerne. Tidligere havde vi en grundbevilling, der bl.a. omfattede forskernes løn. I dag skal jeg hvert eneste år ud og søge penge til at dække min egen løn på ca. 500.000 kr., ligesom jeg skal skaffe penge til rejser, laboranter, filtre og reagensglas," siger Stiig Markager til Jyllands-Posten.
Balance
Han mener ikke, at man skal vende tilbage til det gamle system med fastansatte forskere.
"Men der skal være en balance. Det kunne måske være en model, hvor man som forsker havde halvdelen af sin løn betalt i form af en fast bevilling," siger han.
"Find et andet job"
Forskningsminister Helge Sander (V) kan godt se det uheldige i, at forskerne skal bruge så meget af deres tid på at søge om penge.
"Men det er regeringens klare ønske, at der skal være konkurrence om en stor del af forskningsmidlerne. På den måde får vi afdækket, hvor de bedste forskere og de bedste forskningsprojekter er. Alternativet ville være et tagselvbord eller en livslang finansiering af forskerne uanset kvaliteten af deres arbejde, og ingen af de muligheder er brugbare," siger forskningsministeren til Jyllands-Posten og fortsætter:
"Men det er helt urimeligt, hvis forskere bruger to tredjedele eller tre fjerdedele af deres tid på at søge penge. Så vil jeg anbefale dem at finde et andet job."
[email protected]
